Knud Wilkens rejse til Ostindien med det Asiatiske Kompagnis skib Frideriksnagor.

Ostindisk Captain Knud Wilken gør paa en dag den 29 november 1784 testamente til en af sine maitresser  Birgitta Christina Mentz og bliver siden viet til hende og dør, han var ej ved sin samling da vielsen blev forrettet. Bergithe er min ane, som bor hos ham med deres fælles søn. Hvor der i Frue Kirkebog er indført Juni 1782  hjemmedøbt Hr Knud Wilchen skibs: capt: paa Vandkunsten og H: Birgitte Mentz  en søn kaldet Christian Knud Wilchen.

 Nedenstående breve findes i Eksekutorboet ved Hof og Stadsretten efter Knud Wilken.

Aller Kjereste Bergithe

Jeg Referer mig til mit seneste af 25 hujus med Jøden Hr Glückstad fuldmægtig, hvormed ieg sænte brev i land til dig, med forlangende du vilde modtage Policen for assurede 5000 Rd og beholde den i din forvaring til din ejen sickerhed om noget det gud forbyde skulde indløbe, i morges kl 5 lettede Vi ancker paa Kiøbenhavns ræd, og kom løckelig og vel til anckers paa Helsinørs Ræd Kl: 2 eftermiddag, alle ting er vel ombord og Vi ere alle ved god helsede uden 2de Matroser af mit Mandskab der ere syge, og jeg, der er lidt urolig over dig min aller kierste for jeg haaber om kort en tid af 12 til 15 maaneder at se dig igien saa vil glæden og fornøyelsen blive dets større, thi det lader af den korte seilles, jeg har giort med skibet at det seiler godt, der er og saaledes lastet at det bliver mageligt, Hr assistent Clausen har i dag været ombord hos mig hand har bedet mig saa flitig at helse dig, Cap. Junge paa Chinafahren har bedet mig at spise hos sig i Morgen midag ombord, men da vi ligger temmelig langt fra en anden bliver jeg om bord, og for nøyer mig med at tænke paa min kiære Bergithe, som aldrig gaaer mig af tanckerne betenet dig allerkiæreste hvor mange fornøyelig timer vi har spenderet sammen og hvor inderligt det glæder mig hver gang jeg tænker derpaa, lad see du nu er fornøyde, og troe aldrig nogen af dine finder skal faae lejlighed at glæde sig over dig, for du kand lær af dem alle sammen. Pas paa og vær god med det tilkommende du ved hvad jeg mener du i kieldren. Jeg maae nu afbryde med flittig hilsen til din kiære Moder og Fader Søskende og andre af din familie med andre gode Venner, men især til Dig som jeg min leve tid forbliver Din kierlige og oprigtige      Knud Wilken      Skibet Friderichs Nagoe til anckre paa Helsingør Ræd     d:27 Januar 1782

Til Jomfr Bergithe C: Mentz   

 boende hos bager Kønig paa Kiøbmager gade lige over for David Skole mesters gaard   i Kiøbenhavn

Min allerkierste Birgithe

Jeg tacker skyldigst for din meget kierkomne skrivelse her til Helsinør af 28 Jusut: det brev du sænte paa Tolboden har jeg og rægtig her bekommet og ved jeg ikke rættere en jeg jo har tilkiende givet at have modtaget din skrivelse med Cap Klims befordring, alle dine skrivelser har jeg rægtig erholdet hvorfor tacker skyldigst, jeg skal vis icke efterkomme ved alle lejligheder at vise den skyldighed jeg er dig pligtig med at skrive dig til, just som jeg bekom brev, var Hr Clausen og en del andre ombord fra China fahren, da det lader som devil  hellere være ombord hos mig en hos dem selv, jeg helsede og Clausen fra dig, i dag har jeg først faaet Presten og hans kone om bord, jeg har aldrig set Madm.  For hun er fra Jøland og er Jøsk til liv og siæl, men derhos saa indtagende at jeg tror vist aldrig at tale et eneste ord med hænde uden hvad jeg høylig er nødsaget til ihvor giør jeg ellers ønsker at tale med en smuck og velskabt Pige som min allerkierste Bergithe, jeg beer nu icke tvil om du joe elsker mig oprægtig og har aldrig haft Resong at tvile derom men den store kierlighed jeg har for dig er ene og alene Resongen der har bragt mig udi urolige tancker og du kund tror hvor ingen Chalum er, er heller ingen oprægtig kierlighed, jeg elsker dig høyt Bergithe det kand du troe og som du i tiden skal erfahre, og ingen ting glæder mere, en du agter selv at oppase det til kommende, saa ved jeg det vil intet mangle og hvor inderlig vil det icke glæde mig at se frugter af den jeg saa høyt elsker - Jeg er nu under seil og haaber med guds hielp at komme til søes vinden er Syd og S S O men meget slap kull men den tar mulig friske bæden paa, den almægtige give fremdeles løcke. Det giør mig meget ondt at erfahre din moder er saa syg, hun er jeg gier begge en kier og kierlig moder og det skulde giøre mig meget ondt for din skyld om du mæstede hænde, men gud almægtige som styrer alleting giør det paa det bæste borde for hænde og os alle sammen hels hænde saa flittig fra mig, tillige med din øvrige familie. Dette gaar nu i land med lodsen, herren bevare dig og fremdeles holde sin haand over dig, og jeg henlever til min sidste aandedraet.                                       Din oprægtige Troe og Kierlige  Knud Wilken

Paa skibet Frideriks Nagor  den 30 Janori 1782

Under seil ved Kulen                                                            Lev vel min søde siel

         P. S.   Jeg har i dag faaet brev fra Hr Bolte hand berættede mig at have faaet brev fra Hr Capt. Krøger at hand liger i Evog udi Norge, naaer hand kommer til Kiøbenhavn kand du hilse ham fra mig thi hand er min spicielle ven, taler du med ham selv skal du faae det at høre, det var en frier for din søster Dothea det er at sige naaer hun icke faaer Hr Møller - adgiø allerkerste  lev vel

Til   Jomf Bergithe C Mentz 

hos bager Kønig lige over for David Skolemesters gaard paa Kiøbmager gade i Kiøbenhavn

I Asiatisk Kompagni arkiv findes Skibsprotokollen  for Skibet Friderichsnagor.   Begyndt 1782 endt 1784 paa reysen til og fra Tranquebar.

I protokollen skal indføres og underskrives, skibsraades beslutninger og alle breve der sendes, samt breve der modtages. Føres alt hvad der sker, bliver brugt og udbetalt. Efterfølgende er uddrag af den den Et hundrede og firesindtyve og syv folierede blade og  forseglede protokol.  Protokollen starter den 11 Januar 1782.

Januar den 27.  Klokken 5 gik vi i Herrens navn i arbejde med at lette vort anker og kom lykkeligt under sejl fra reden i København, kom til ankers i Helsingør Red, hvor befandtes Kinafareren Disco med en del Vestindien farere, som alle venter efter god vind. Efter den liden sejlads vi haver gjort, sejler og styrer det godt og mulig det vil blive et godt søskib. Præsten med kæreste er endnu ikke kommet ombord. Lettede fra kronborg den 30. efter at have faaet Præsten med kone ombord.

Febuar den 1. sætter vi alle sejl til, men kunne ej styre skibet, som drev med strømmen og da vi kom i selskab med andre skibe, blev vi den aller agterste. Den 4. saa vi land af Norge, tømmermanden huggede af kamrene i borde for spygatten, formedels vandet i kylen ej kunne løbe ud og der befandtes at staa en del vand om læ paa underste dæk, og pumpede kontinuerlig med en pumpe. Fik land at se af Norge, er i Stavanger bugten. Den 6. I nat døde 1 faar, 4 høns og 2 gæs af kulde og frost.  Den 7. Pumper stadig mere og mere, og efterser Spygatterne, thi der staar en del vand ombord, som ikke kan løbe ud. Maatte hugge svære huller paa kamrene i bov, for at faa vandet til at løbe til spygatterne. Den 12. Fik land af Færøerne. Den 19.  havde en svær sø, saa skibet tog vand ind. Læside og rafterne laa kontinuerlig under. Den 21. Fik en svær styrtning, som tog porten væk af galleriet om bagbord og der kom en hel del vand udi kahytten, saa kufferter og kister flød, captainen fik en del af sit tøj bedærvet. Den 22. satte 7 kanoner ned i forlasten, skibet er ikke  til at styre. Den 24. Skibet meget uregerligt at styre, ved at det lagde saa meget over, at vi ej kunne faa vand med pumperne. Den 28. Forken og fore mærsegl afbrast, kunne ej faa skibet fra vinden til kursen, da roret laa styrbord ombord. Skibet laa saa meget over, at vi ej kunne faa vand med pumpen.   Skibs Raadet blev af Hr Capitain kaldet for at udbede sig deres tanker, om dette skib, der hverken vil styre eller sejle, naar det blæser.    Hold det for raadeligt jo før jo hellere naar lejlighed giver sig, at søge havn for om muligt, at frelse liv, skib og gods, da det var umuligt at fortsætte rejsen med dette skib som det var.

Marts den 2. Skibet kunne ej styres, fik land af Irland at se, da vi var ½ mil fra land, skød vi 1 Kanonskud  efter hjælp. Der kom en byge med  hagl og et stærkt torden skral. Den 4. Saa  2 chalupper kom ud fra land, skød et skarpt skud, med de kom ikke. Endelig den 6.  hvor vi saa en liden by med kirke, og skød 5 kanon skud efter lods, kom en jolle fra land, som lodsen var med, og vi kom til ankers i en havn kaldet Lern. Ved samme lejlighed blev  matros Nicolay Jørgensen sat i bøjen og fik en haand lusing da han kom fri, for at blive ombord paa en engelsk brik der var kommet til skibet.

  Post Memori (brev) til Direktionen:   Ved gud almægtige biestyrelse, er vi lykkelig og beholden kommet ind med dette skib, der hverken vil styre eller sejle, naar det blæser eller gaar nogen søgang, i en havn paa nord kanten af Irland, der hedder Lern og ligger 3 a 4 mil nord for Belfast. Jeg forsikre den Høye Diriction det er umulig at komme til Ostindien med dette skib, som det er nu, det skal ændres med Straa Køl og et noget  større ror. Men det er bedre at købe et nyt skib i England, da  hun er ikke værd, at gør nogen bekostning paa, hun bliver aldrig tjenlig for kompagniet.  Med storm når vi lægger bie er hun så fladbundet, at vi intet vand kan få med pumperne, som har forsaget vand i kylen, tømmermanden har måtte borer huller agter, jeg har aldrig kendt saadan et ubrugbart skib som dette og vi har været i yderste nød, imellem disse her omliggende klipper og skær, på grund af hun hverken lystre ror eller sejl.   Den 6 marts om morgenen var vi en god ¼ mil fra fastlandet af Irland, skød 5 kanonskud efter lods som kom ombord og vi kom til ankers i Lern.   Mandskabet hermed skibet er meget maadelig og en del har været syge af den stærke kulde og strabadserne  de har maatte udstaa, og derfor har jeg ej haft nogen synderlig tienste af dem, men over og under officerene har maatte gør det meste af skibsarbejdet og det har de gjort med lyst og for at  frelse livet. Haandskriveren Knud Smith er død.

Den 23.   Matros Peder Pedersen deserteret. Den 27. har matros Iver Eriksen bortsneget sig fra coperalen i land. han kom igen ombord den 15 april. Den 29. døde  matros Hans Lorentsen, en del af mandskabet er syge, Captainen og doktoren i land for at finde logi til dem, men kunne ej finde nogen.

April den 5. Brev til Direktionen:  En Engelsk Capitain fra Belfast  været ombord og saa skibet og roret i land, han var af samme mening som vi, at hvis det ikke vilde hjælpe til at styre med den klods af 10 a 12 tommer vi nu havde lagt agter paa roret, kunde han ikke indse hvad der ville hjælp.  Da han saa logbogen, hvad sejl vi havde ført, og afdriften skibet havde gjort, kunne han næppe tro det, førend vi gav ham underretning om skibets construxtion under vandet, at hun var fladbundet, saa gav han os biefald, at vi aldrig kom Brasiliske kysten foroven med dette skib, naar det saaledes hang sammen.

Den 11.   Af de folk, der var i Chaluppen, havde 2de Matroser Christian Nielsen og William Monroe med samme deserteret, uagtet baadsmanden og 2de officere var med til opsigt. Des aarsag blev 2de underofficere  i land at søge efter dem. Dagen efter kom de ombord og berettede at have fundet dem og vidste hvad hus de opholdt sig, hvorpaa Capitainen for i land med chaluppen, baadsmanden og alle under officerene , som alle havde en huckert med sig, for at tage dem tilbage ombord. Chaluppen kom igen ombord med baadsmanden og under officererne, der alle var stenet fra landet af de lokale folk, som tog de deserteredes parti. Baadsmanden havde faaet adskillige svære huller i hoved af stenene, saavel som af jernstængerne, som mændene slog med, imedens koner og piger rev de deserterede fra os. Ved samme lejlighed, mistede vi en af huckerne og retirere for ikke ganske, at blive ihjælslagen. Den 19.  i nat tog matroserne Andreas Smith og Ole Jansen Jollen og gik i land, styrmand Trandberg som da havde vagt, gik i chaluppen med folk og for efter dem, ligeledes Captainen og under officerene, men finder kun jollen med deres efterladte tøj.

Den 24.   indløb brev fra Direktionen i København: At de havde modtaget den ubehagelige efterretning  om deres sejlads og dette vandheld havde han haft fælles med flere andre skibe. Den 28. Brev fra København:   Vi er derfor af den formening at hovedfejlen  bør rettes nemlig: at tjæren tages ud af lasten og vandlægder med mere stuves i det ledige rum, 10 af kanonerne ligeledes bliver lagt i lasten og kun 2 eller 4 beholdes mellem dæks, og at roret bliver gjort 4 a 6 tommer bredere og hvor af de 2 tommer bliver sat uden paa en 4 tommer planke. Fremdeles at russet blev aftaget, da vi tro at det har kunnet foraarsage for meget vindfang. Vi tro ej det er fornøden at skibet skulle losse for at sætte en straa køl under. Da han kommer sent til Tranquebar, skal han gaa til Bengalen, hvis skibet ikke har sejlet godt, maa han naar han kommer til Bengalen lade lægge en straae køl a 10 til 12 tommer tykkelse.

Den 29.  Brev til direktionen:   Vi har udtaget 74 tønder tjærer, nedlagt det meste vand og proviant i lasten, desuden en del jernstænget lagt længere ned i skibet, sammen med ti  kanoner. Hun er slet ikke overlastet, thi hun ligger højt paa vandet og har alt for meget overskib. Jeg har faret ej alene som matros, men endog som Captain, med fløyt skibet De 4re søster kaldet, til Vestindien, hun var en slet sejler men styrede dog, men denne er endnu slettere, og med kuling har ingen kunne styre hende. Jeg vil dog haabe, hun bliver bedre ved at have gjort dette ved hende nu, det eneste jeg frygter for er den Barcilliske kysten, thi jeg har aldrig været i noget skib, der gør saa lidet fart og driver saa meget i biede vind som denne.  Ladet gøre dobbelt hjul paa rattet, da matros Andreas Thorsen fik armene af led. Vi har faa dage været i stand til at gaa til søs, men mangler folk da 6 er deserteret.

Maj den 4. Skibsraadet beslutter at sejle herfra, ved at faa hjælp til at komme under sejl og lade en liden chaluppe med 6 a 7 mand og med lods ombord til at følge med, for at se os vel ud af kanalen til søs.

Den 10. Brev til Direktionen:   Tænker jeg letter imorgen hvis vind og vejrlig tillader, jeg har været nødsaget til at tage en 7 mand udi en chalup med, hvor af de 4 er ombord for at hjælpe os at arbejde med skibet, om vi skulle komme til ankers nogen sted i kanalen. Jeg har endnu 5 af mandskabet syge, kan jeg bare faa dem friske haaber jeg med guds hjælp vi skal slaa os igennem. Har engageret paa følgende conditioner, Samuel Megomri der skulle have frie passage med skibet til Indien og der være fri, spise ved 1ste bord og derfor gører hvad tjeneste han kunne paa skibet og naar han kom til Indien ville han det lade komme an paa os, om vi synes han havde fortjent noget og han lovede at skaffe os 2 a 3 matroser, havde med sig Jemmi Moir. 

 Den 19.  Brev til Direktionen:  Ved den liden sejlads vi har gjort fra Lerns hertil med skibet, har vi ingen lejlighed til at proberer hende, thi det har kun været mærsejls kuling, og smult vand, hun lader til at lystrer sit ror bedre end før, men sejler miserabelt og uagtet alt, hvad vi nu haver gjort, saa hvis gud giver lykke, kan jeg ikke vente andet end en lang rejse med dette skib, der sejler elendig og ingen sejl kan føre, naar det blæser noget. Lodsen og hans folk har nu været 9 dage udi skibet og fulgt os hele St  Georgs kanal.

Den  26. døde Matros Jens Nielsen.

Juni den 9. Mødte et skib hjemmehørende i Bergen ført af Capitain Johan Jørgen Harboe destineret til Indien. Den 15. Fik land af Eyland Salrage og dagen efter af Eyland Palma og lidet efter Teneriff Gomora.  Den 17. Brækkede store borven, fik en anden opsat, fik land af Ilde Fero. Den 27.  Efter at ild og lys var slukket blev i overværelse af skibsassistenten og Styrmand Schultz vendt krudt. Kaptainen maatte erfare at præsten Hr Bredstrup sad med blottet lys udi sit kammer, saa Captainen bad ham om at slukke det, men han ville ikke, hvorpaa skibsassistenten blev medsendt for, at gøre det. Men præsten er i dette, som andet man med artighed beder ham at gøre, genstridig og opsætsig imod Commandoen. 

Juli den 13. Kunne se land af Guinea og mødte den 17. en dansk sejler ført af Captain Hammer sejlet fra København den 8 may og var destineret til kysten af Guinea.

 Oktober den 12.  Brev til Direktionen :  Siden sidste brev den 15 Juni. Bestandig holdt søen til den 28 September hvor vi gud være lovet, lykkelig og beholden kom til ankers i Taffel Bajen for Cap det gode Haab. Det er nu 4 maaneder og 16 dage siden vi forlod Irland og kom hertil, frygt for den Brasilliske kyst gjorde, vi holdt os saa øst, at vi saa den Guinesiske kyst, hvorunder vi den 17 juli prajede Capitain Hammer, der var sejlet fra København den 8 maj og sidst fra Norge den 22 ditto, han var destineret dertil kysten. Vi slap forbi Brasilien og endskønt vi troede at have givet tilstrækkelig afdrift, befandt vi os ved Eyland Ascension, som vi passerede vesten om den 15 august. Den 22 september saa vi land af Afrika og den 25. ditto prajede vi derunder Hr Captain Berck. Han berettede os, at værer kommen fra Morids ladet med kaffe destineret til København, han gik med til taffel Bajen, hvor vi fandt beliggende 7 Franske orlogs fregatter, 5 Hollandske og 1 Portogisisk Comfordie skib, saa snart vi var fortøjret, gjorde jeg min opvartning hos Gouvernøren og Raadet. Jeg gjorde min Excuse, for jeg ej gav den sædvanlige Salut, da jeg var nødsaget til at lægge mine kanoner i lasten. Alle ting er vel ombord, uden skibsassistenten som ligger syg i land. Hr Consul de Weth, har lovet mig at besørge dette, med Fransk lejlighed over Cadix.  Med Hr Captain Bech gaar ligelydende brev med et lidet tillæg. Den 21. Med Cap Bech: Der var ganske sejlklar den 14 fik saavel som jeg, faaet  ordre fra Gouvernør Plettenberg paa, at vi skulle blive liggende 10 dage efter de her liggende Franske skibe var afsejlet, jeg har der imod, ved Consul De Weth lade protestere. Den 16 kom orlogs skibet Indføds Retten her paa reden, som comanderes af Lytken, som jeg har været hos og beklaget mig over dette ophold.

Den 25. I dag blev med Orlogs skibes chaluppe os ombord brungen, vores Hofmester Peder Charumont, efter at han var kommet ombord, gik han til rælingen for at ville springe over bord for ej at blive ved skibet, hvorfra han blev forhindret og sat i bøjen.   Den 30.  Lettede anker Klokken 7. Kom under sejl og holdt farvandet ud imellem Robben Eyland og Hottentot landet.  Den 31. lod skibsraadet kalde angaande Peder Chaumont med vidner at afhøre, men ondt vejrlig blev des aarsag ej tilendebragt før den 8 november. 

Pro Memoria.   Anno 1782 d.5 Okt kom hofmester Chaumont og bad om tilladelse at gaa i land for at afhente kahytstøjet han havde givet i land for at vaskes. Jeg svarede ja han kunne gaa i land for en dags tid, efter at han havde været 3 dage i land uden tilladelse, kom han til mit logie. Da jeg spurgte ham, hvorfor han ikke gik ombord, gik han ud og slog døren i efter sig og brugte sin sædvanlige store mund. Jeg sendte bud til hans logie og bad ham gaa ombord, men han svarede buddet, at han aldrig gik ombord og tillige brugte han mange grove og falske beskyldninger mod mig, uagtet dette havde han den hardiesse , nogle dage derefter selv at komme til mig og forlangte sit tøj, da han aldrig gik med skibet. Des aarsag var jeg nødsaget at søge hjælp af vores Danske Consul Hr De Weth, at han ved hjælp af justitsen derpaa stedet, se mig Hofmesteren ombord besørget. Da han kom ombord lod han sig mærke med at ville springe over bord. Satte ham i bøjen, hvor han har siddet til i dag. Efter forespørgelse til Ober Chirrugus J.H. Seib, om Peder Claurmont kunne udstaa i hans arrest, at leve alene paa vand og brød til Tranquebar, blev resolveret at han skulle nyde skibskost. 

November den 1.  uddelte præsten sacramente til Skibs assistenten. Den 8. Hofmester Chaumont indkaldt for retten. Han forklarede, at det, der havde bevæget ham, til at forlade skibet var, at Captain Wilken havde taget til sig under sin forvaring, spencerer, det hvide top sukker, penne, lak og papir og givet ham engang et par ørerfigner i kahytten. Des aarsag vilde han ej mere gaa ombord. Captainen havde desuden tiltalt ham og kaldt ham for en fransk hund. Captainen forklarede  at han havde, da han mærkede hofmesterens skødesløse og ødsle husholdnings maade og hvorledes han paa alle ting kom til kort, især paa drikkende vare, taget tingene under sin forvaring, men benægter resten af hans beskyldninger som ubevist og usandfærdig. Der paa vidner Styrmand Rotritt, at han havde varslet hofmesteren, at han skulle gaa om bord, hvorpaa han svarede, hvis han var nødsaget til at gaa om bord, skulle enten Captainen eller han miste livet, og slog sig paa lommen og sagde han der udi havde, hvad han kunne forsvarer sig med. Overtømmermand Elias Friis vidner. At Hofmesteren havde sagt, han havde nu svoret under det Franske flag, og tog nogen fat paa ham, skulle de dø, men Captainen var det hans hoved hensigt, at faa fat paa og derefter affyrede han en lomme pistol, som han havde hos sig. Desuden brugte han mange utilladelige ord og trusler. Bliver for Retten Dømt:  Peder Chaumont formedels sin brudte troskabs ed imod vor allernaadige og det højlovlig Compani . Vorde degraderet fra sin klasse som hofmester og straffes med et aars arbejde udi jern i fæstningen Dansborg i Tranqebar.

December den 8. Passeret  Trupicus Capricorni. Den 9. døde skibsassistent Samsøe, Tømmermanden færdigede en kiste til liget, kl 8 blev flaget hejst paa ½ stang og han blev sadt over borde, under sædvanlig ceremonie.

Anno 1783 Januar den 25. fik land af se af Cormandel kysten.  Den 31.  Fik Castellet Dansborg at se, Saluterede med 9 kanon skud, her paa reden laa det danske orlogsskib Indfødsretten og et dansk skib ført af Captain Steenbek kommende fra Bengalen. Ombord kom Compagnies pakhusmester Ladkiær.

Februar den 1. Præsten med kone fra borde med deres gods. Den 3.  Det er umulig at vi kunne forsættes nogen videre rejse førend roret sættes i fornøden stand. Skibs raadet resolverede, at det var bedst at tage roret af og ligge det paa dækket og ved hjælp af tømmermanden fra orlogsskibet, at sætte det i stand, saa vidt at vi kunne fortsætte rejsen til Bengalen. Den 4. Brev fra Companiets Factorer i Tranquebar:  Det er blevet bestemt, at de med skibet Frideriks Nagoer gør en tur til Bengalen, for der at i stand sætte skibet efter bæste tycke og imod tage den, der værende retur ladning. Den 9. Obertømmermand Elias Friis død, har ligget syg i land.  Den 14. indløb en fransk orlogs fregat paa reden, tillige med en challup, som han havde taget fra Engelsmanden og gjorde til prise og solgte her. Den sejlede igen den 16. Saa en del sejlere, men den franske flaade kom ej ind.  Den 24. En fransk orlogs fregat til anker og lettede igen. Der kommer en del skibe ind med dansk flag og de losser ud og tager last ind til Bengalen.

Marts den 2. Indkom til ankers en fransk fregat og grap, som dagen efter gik ud igen og tog den engelske prise med. Den 14. Brev fra Faktorerne: Da de Engelske brødres forstander, har anmodet os om, at ville give en af samme menighed,  passage med et af Compagniets skibe  som gaar til Bengalen, er  vores venlige begæring til dem, at modtage samme person. Den 15.  Til ankers Companies skib Rigernes Ønske, som føres af Captain Kyhn. I dag er ombord kommet 10 sorte matroser for at gaa med os til Bengalen.  Den 17. kom Colonel Nixon og Major Alcok, som med gik til Madras ombord, vi lettede og gik under sejl. 

Den 18.  Sender et brev til Faktorerne i Tranquebar : Efter vi den 17. sejlede fra Tranquebar , kom samme dags om aftenen kl 9 en fransk fregat og prajede os. Han forlangte at se vores pas, som vi lod styrmand Tranberg og Schult gaa ombord med og forevist. Da de samme havde set gik de fra os igen, morgenen derpaa kom en anden fregat efter os som holdt sig i vor kølvand. Da han var os saa nær, at han med sit skyds kunne række os, skød han med skarp efter os. Vi brasede straks bie, han kom paa siden og prajede os, sendte sit fartøj med officerer og folk ombord, og saa snart de var kommet spurgte de efter engelske passagere, som de havde efterretning om skulle være ombord. Vi  svarede derpaa nej, vi viste af ingen, og derpaa forlangte de lys, for at efterse  over alt  og fandt  Colonel Nixon og den engelsk Capitain, som blev taget og ombord bragt paa den franske fregat. Vi beholdt en fransk officer med nogle folk ombord og fik ordre at holde ind efter fregatten og kom til ankers i Cutteluur om eftermidagen kl 2 under admiral Suffrains eqvader. Derpaa  sendte vi 3die styrmand Liutnant Schultz ombord med brev til admiralen, og forestillede ham vores ophold i rejsen og hvorimod jeg paa det kraftigste lod protestere. Han gav os mundtlig svar, at vi maatte blive liggende,  til General Bussis ordre indløb til ham og hvad forsinkelse vi maatte have i vor rejse, blev for 2de resonger skyld, vor egen sag. 1st fordi at de i Tranquebar lod bordtage et fransk skib af Engelsmanden, som laa til ankers paa reden og for det 2de at de havde tilladt engelske passagere at gaa med os til Madras, hvilke de havde sikker efterretning om fra Tranquebar. Jeg har ydermere, skrevet til admiral Suffrain i dag om tilladelse at gaa tilbage til Tranquebar igen, men fik til svar skriftlig at blive liggende under arrest af en 40 kanoners fregat, indtil General Busses ordre. Med tilladelse for os at gaa bort indløb fra  ham, men samme er skrevet paa fransk og tillige saa slet, at ingen her ombord kan læse eller forstaa  det, men efter liutnant Schultz forklaring til os, skal meningen af brevet være som ovenmeldte. Der se vi nu den første prøve, af at befatte sig med engelske passagerere herpaa kysten, hvad for efter tiden indløber, vil tiden lære os. Captainen har været meget syg, siden vi gik fra Tranquebar, saa han al den tid har maatte holde sengen.

Den 22.  En del fremmede kom ombord, som vi maatte tage med os til Madras og vi maatte nu sejle. Den 23. Kom om eftermiddagen til ankers paa Madras og om aftenen tog de engelske passagerer i land. Den 24. En chalup fra den engelske orlog fregat kom med ordre, at udlevere matros Paddi Melbroerts, som selv havde sagt til chaluppens folk at han var engelsmand. En sejling kom ombord efter Captainen, men da han var meget syg, tog styrmand Stuebye i land for ham. Den 25. Om morgenen i solens opgang fik 5 sejlere at se komme fra syd hejste flag. Kl 8 lettede den engelske orlogs fregat og gik til søs, samme tid fik at se at den ene var en engelsk brig og de andre 2de orlog skibe, og 2de fregatter uden flag, som var paa jagt efter samme brik og skød stærkt efter ham men traf ej, hvoraf vi sluttede os til at de maatte være franske. Kl 9 kom den engelske brig med en fregat, følgende efter ham som skød bestandig. Da samme ikke længere kunne holde ind efter ham af frygt for Castellet, gik han os tæt for om, og gav os det glatte lag med kugler og skraa, hvorved vores bag stag paa fokkemasten med mere bras om styrbord, men ikke en mand kom til skade, skønt kuglerne gik langs dækket. Derefter holdt han sin kurs, tillige med de andre, efter den engelske orlogs fregat nord efter. Styrmand Stuebye i dag ombord tillige med en engelsk doktor, som efter saa Captainens svaghed. Den 28. En sejling kom efter Captainen, som var meget syg og kunne ej røre en finger eller lem, han kom i land.

April den 12.  Passerede tæt forbi 2 franske orlogskibe og 2 franske fregatter og der skød adskillige skud. Den 13. Den Engelske flaade kom til ankers paa reden, bestaaende af 15 orlogsskibe, og en liden brig, resten  fregatter, gik herfra de 4 orlogskibe og en fregat, for at krydse paa de 4 franske skibe, som igaar passerede forbi. Den 14. Indkom en engelsk fregat og 2 brikker syd fra. Imod aften kom et af de igaar udgaaet orlogs skibe, som havde med sig en af de franske fregatter paa slæbe tovet. Den 16. 11 sejlere kommende fra syd indkom til ankers 1 engelsk orlogsskib og 1 fregat og 9 ostindiske skibe kommen fra Europa. Den 19. Et af de Engelske Europæiske skibe skød nødskud  og en time efter sprang det i luften, tillige med en del folk, der var kommet ombord fra de andre skibe, vi hørte der var 250 mand ombord. Kl 11 var der igen ild i et af de engelske skibe, men den blev straks slukket. Den 23. kl 10 kom Captainen tillige med doktoren ombord og senere Styrmand Stuebye, samt en Bengalisk lods, som gaar med os til Bengalen.

Maj den 10.  Skrivelse til Tranquebar:  At melde dem at jeg den 23 april gik under sejl fra Madras, for at fortsætte rejsen til Bengalen, hvor vi arriverede,  gud være lovet lykkelig, her til Frederichs Nagore om aftenen den 3 maj, om end skønt vi ved lodsens uagtsomhed 2 gange i revet kom til at støde paa grunden, kom skibet dog ej til nogen videre skade, uden alene det at nogle af spiger huden gik løs. Vi er nu i arbejde med at losse ud.

 Den 25. Det halve mandskab fik tilladelse til at gaa i land, men en af matroserne Niels Bertelsen faldt overbord, efter han var kommet ombord dagen efter, og vi hverken saa eller hørte ham mere. Den 27. faldt matros Iver Eriksen overbord, efter at være kommet ned i dinglen, for at gaa i land. Den 28. saa den matros, som i mandags faldt overbord, komme drivende med floden. Tog ham paa land og begravede ham i sandet. Den 30. Af faktor Fix er i dag antaget en engelsk tømrermester til at kølhale skibet. Den 31. Saa den overbord faldne matros komme drivende med strømmen, men da han var saa forraadent, at man ej kunne røre ham uden at han gik i stykker, kunne vi ej faa ham i land, men synkte ham ned i revet.

Juni den 4. Skrivelse til Tranquebar: Siden vores ankomst hertil, har vi bestandig haft calfaitere, og er nu saa nær færdig hermed, at vi i en af disse dage agter at vende hende over, for at efterse, hvad reparation hun behøver under vandet.  Indlagt brev til København:  Vi afsejlede Tranquebar den 17 Marts. Dagen efter blev jeg saa hæftig syg, at jeg maatte søge køjen...den franske flaade opholdt os i 4 dage...24 marts kom til madras...28 marts blev jeg i land bragt, da sygdommen saaledes tiltog, at jeg næsten var opgivet. Der blev straks antaget en engelsk doktor til mig .Jeg blev saaledes udmattet af sygdommen, at jeg ikuns er maadelig af kræfter endnu, men kommer mig gud være lovet dag for dag. Den 13 april kom admiral Juus med den engelske flaade til ankers paa reden i Madras og tre dage senere 10 engelske ostindien farere, hvor der i et af dem den 19  kom ild  og en time efter sprang skibet. Der var døde og kvæstede hen imod 500 mennesker, som var kommet ombord, for om mulig at redde skib og ladning.  Alle disse skibe foraarsagede vi en lang tid ej kunne faa sejling, førend den 23de og efter 10 dages sejlads arriverede vi lykkelig og beholdne den 3. maj til ankers i Bengalen for Serampur. Ved ankomsten henvendte jeg mig straks til Faktor Hr Fix.  Hvad tid vi kan blive sejlfærdig herfra, ved guds bistand først i september.

Den 8. Vandt skibet over bagbord, havde 28 tømmermænd og 1 mester, 35 calfactere og 1 mester, som straks gik i gang. (De arbejder med skibet når vejret tillader det, der er en del stærk regn med lyn og torden). Den 9. Drengen Peder Lycke havde desenteret sig. Den 16. Gik i arbejde med at krænge skibet styrbord over.

Den 25. Matros Christian Schutz, som var hos Constablen desenteret

Juli den 7.  Styrmand Rottritte desenteret fra skibet. Den 8.  Brev fra hr Fix: Første assisten her i Companiet tjeneste Hr Jens Wuldam, returneret til fæderlandet ifølge den høje direktions tilladelse som passager med skibet Frederich Nagoer.  De bedes besørge ham et kammer. Wilkens svar: Vi opsætter kammer til hr Wuldam og efter deres ordre spiser han ved første bord.  Den 14. kom en dreng Nielts Fitken fra land og idet han ville gaa over fra dinglen, faldt han imellem skibet og dinglen og blev borte. Den 20. Matros Jørgen Olsen Absenteret.

August den 3. Matros Mathias Heki er idag antaget til at farer med skibet hjem og dagen efter antaget en sort matros Ottesen. Den 29.  2 matrosen Johum Heidemann og Otto Nagel forhyret.

September den 3. Brev fra Fix: Af de tilbage blevne pakker findes især 3 som nødvendig maa hjemsendes med dette skib. Der er ingen lods oppe, som kunne udlodse deres skib, men den første som opkommer fra Ingell, skal dertil beodres. Svar fra Wilken: Er pakkerne ikke for store kan vi mulig tage imod dem. Det er beklageligt at ingen lods kan faas, det vil foraarsage sildig i oktober til Tranquebar.

Den 5.  Alle ting klar til at lette. Den 13. Om eftermiddagen kom her en engelsk snau , hvor lodsen Georg Wilson kom ombord fra og skulle lodse os ud. Den 14. Turde lodsen ej lette anker formedels Machrellen vinden omløb fra ost til vest med torden lyn, optrukken luft og lidet regn. Den 15.  Lettede og var under sejl, blev bugseret af 8 fartøjer, Saluterede med 9 canon skud og blev betakket med 9 skud. Den 16. Drev med strømmen efter lodsens ordrer, kom paa grund ved Bernagoer paa en liden banke midt reveret. Skibet kastede sig styrbord over paa siden, saa en del af folkenes kister og smedens ambold gik overbord. Brev til Fix:  Lodsen fortæller mig, at han har ordre fra Eqvipage mesteren at stoppe skibet i Callicutta.  Svar fra Fix: Lodsen hverken kan, elle maa stoppe længe ved Calcutta end han kan melde sig hos Eqvipage mesteren efter sædvane, for at høre hans ordre, hvilket man er nødt til, at finde sig udi, da vi ingen lods selv haver og de franske og hollandske ikke haver maatte udlodse siden krigens begyndelse. Skulle skibet blive opholdt, gaar jeg Fix til Calcutta i morgen tidlig, hvor jeg straks skal tale med Eqvipage mesteren. Det er beklagelig at skibet er kommen paa grund, haaber  uden skade, og kommet vel af igen med floden, efter budes beretning.

Den 17. Kl 6 gik i værk med at lette anker alle fartøjer for at bugsere. Kl 11 gik igen til anker paa Calcutta red, forefandt en del engelske skibe og et fransk. Lodsen i land og kom ombord igen og havde tilladelse at gaa med os ud. Den 18. om morgenen lodsen vil ej lette formedels luftens ilde udseende og med byger og regn. Kl 8 gik i værk med at lette og alle borrevaller for at bugsere. Saluterede fæstningen 9 skud. Fik efterretning at Liutnant Schultz var gaaet til Calcutta og ej ville gaa med skibet, og befandt tillige, at han havde medtaget alt sit gods. Den 21. Depeche kisten kom ombord, med Assistent Wuldam, som skulle gaa hjem med os. Den 23. Passerede Kolpi, hilste flaget for de der liggende 4 engelske Kompagni skibe. Den 26. gik alle bugser vallerne fra os ved Insel, satte alle sejl til som trække kan, havde en engelsk frigat ud ifølge med os. Kl 11 gik lodsen fra borde.

Oktober den 13. Fik Madras Carstel at se. Den 15. Havde flag stokken af Cutteluur i vest. Her laa til ankers 1 fransk orlog skib og ditto fregat. Den 16. Faar Trimleras Pagot at se, saa en del skibe liggende til ankers forud paa Tranquebar red, lod tøy ankeret falde og saluterede med 11 skud. Den 19. Brev fra kgl. Gourment: Som tilkendegav os, at Liutnant Giessing  med kiærste og en slave pige er tilladt,  med første lejlighed at komme med et af companiets skibe til Europa.  Wilkens svar: Undslaar, da der ikke er noget sted at opsætte et kammer, da de har passageren hr Wuldam. Den 21. Hr Assisten Wuldam og hans kiste i land, maatte saa tage Hr Leutnant Giessing og kiærsten i steden. Den 25. Om morgenen kl 4 gik i arbejde med at lette, var under sejls saluterede med 9 skud.

November den 25. faldt matros Christen Pedersen overbord. Den 28. Saa en sejler i V N V

December den 1. den sorte matros Ottesen var borte, falden overbord. Den 4. Passeret Tropicus Capricorni.  Den 10. døde matros August Solterette.

Anno 1784.   Januar den 6. Saa en sejler forude og dagen efter en lille land fugl og nogle sø fugle. Den 11. pejlte Taffelbjerget, kunne ej se noget for taage, saa to sejlere, der gik med os. Den 12.  Satte alle fartøjer ud, lettede anker, saluterede for de liggende skibe 9 canon skud, saluterede for Castellet 9 Canonskud, som af den Hollandske Commandør blev betakket. Her til ankers liggende 13 engelske orlogs skibe, 16 franske ditto, 6 hollandske, 1 svensk, 1 portugisisk og 1 kejserlig, samt Rigernes Ønske ført af Capitain Køhn og et particulair skib ført af Captain Jansen.

Den 17. Fra Assistent  Jørgensen : Post Memori :Ligesom jeg ved samtale her ærbødigst proponeret for dem Hr Captain Wilken, at nyde passage til København. Hr Køhn mig samme har tilstaaet, med den forandring, at Hr liutnant Giessing med frue er overgaaet til Rigernes Ønske, for at være ifølge med deres elskværdige svagelige fader Hr faktor Ottesen. Direktionen ønsker min nærværelse i København, for at give efterretning om det uheldige skib Nicobar, hvormed jeg som skibsassistent var beskikket.

Februar den 4. Sendt brev til Faktorerne i Tranquebar: Jeg har den fornøjelse at berette, at jeg den 12te Januar lykkelig og beholden kom til ankers i Taffel Bajen for Cap det Gode Haab. Vi fandt her liggende, en del franske og engelske orlogs skibe og en del comfardie skibe af adskillige nationer, saavel som Captain Køhn og Captain Jansen paa udrejse fra København. Paa rejsen fra Tranqebar hertil har en del af mit farende mandskab været meget sygelig og bestandig har vi i den tid haft 8 a 10 mand saa syge, at de ingen tjeneste kunne gør.   Udi november faldt 2 matroser overbord og druknede Christen Pedersen og Niels Ottesen og matros August Solterre staar død.  Af de syge som hertil var bragt og i land  kommet er 3 døde og de 4 matroser som jeg i Bengalen forhyrede, er her igen deserteret, saa jeg mangler paa folk, det forvolder at jeg ikke kan gøre følgeskab med Captain Køhn, men haaber dog i disse dage ar faa nogle folk igen.

Den 19. Om morgenen gik i værk at indvinde daglig tøjr og lette. Dage efter mønstrede mandskabet og befandt 7 matroser at være ombord kommen fra Cap, artiklerne blev oplæst og eden aflagt.

Marts den 4. Fik St Helena at se NNV  holdt langs med landet for at se, om der var nogle skibe, saa 2 Portugisiske skibe ligge til ankers. Den 11.  pejlte Ascension og holdt langs landet. Kl 11 lod ankeret falde i Kors Bayen paa 22 fl sand og skielt bund, satte challuppen ud med Captainen og styrmand Tranberg, samt styrmand Kirkerup tillige med nogle af mandskabet, som gik i land for at fange skildpadder. Om aftenen, kom Captainen med challupen igen ombord. Den 12. om morgenen sendte challupen i land, kom ombord med 6 skildpadder og berettende at være endnu 5 fangen, challupen  i land efter dem og igen i land efter styrmand Trandberg og mandskabet, herefter i værk med at lette (skilpadderne slagter de og spiser, ind imellem de andre dyr, de har levende med).

April den 29. Passerede den engelske Flaade os, et af disse skibe prejede os og berettede, at de var gaaet fra Cap de Bone  den 1. marts.  Den 30. Lod Captainen skibsraadet kalde:  Da stormasten som bekendt er ganske raaden oppe under redskabet paa toppen og som vi har fygtet meget for paa hjemrejsen fra Cap, eller fra den tid vi har samme  observeret, saa er mine tanker at vi forsætter med rejsen, igennem kanalen, for om noget, det gud afværge, skulle indløbe, vi da kunne komme ind et sted der, for at faa samme i stand bragt igen. Resolveret samtlige i skibs raadet at stormasten var raaden og desuden er skibet saa læk, naar noget vejrlig paakommes, at det er alt vi kan holde lens ved bestandig at pumpe med en pumpe. Resongen der til er, som vi har observeret, at skibet er overalt svagt, thi det giver sig saa stærkt ,at vandet trænger ind alle vegne end skønt det overalt i Ostindien blev faltaceret og efterset, som også gjort paa rejsen af vores egen tømmermand, naar lejlighed der til har været. Efter de beretninger vi har faaet, skal der være fredelig tider i Europa, saa vi intet des aarsag kan risikere noget ved at gaa der igennem.

Maj den 11. Fik fyrtaanet at se paa Sarling .Den 12. Pejlte Start pynt. Kl 3 om eftermiddagen kom en kutter til borde, hvoraf vi bekom en lods ombord Elezar Mouvle. Saa i nord et 3 mastets skib, det var Rigernes Ønske. Den 13. Pejlte Portland. Den 16. peilte Dover Carsel 1½ mil, saa Rigernes Ønske forud. Den 17. Kl 11 formiddag Rigernes Ønske op paa siden af os, blev honoret med 9 kanon skud.

Den 18. Til den Høje Direktion:   Til lods penge for skibet i canalen ud i Nordsøen, forbi bankerne og til lidet forfriskning af færsk proviant for cahytten og mandskabet, har jeg været behøvende et hundrede og tretten rigs sterling, som jeg har brugt frihed med at trassere paa Hr Pelling et Friis in Dover. Jeg vil i korthed berette, at Rigernes Ønske sejlet fra Cap den 9de og vi den 19de februar. Paa vores hjemrejse fra Cap er intet mærkværdigt passeret, uden at vi den 4 marts fik øen St: Helena at se, erfarede der laa paa Reden til ankers 2de Portugisiske fregat skibe, og den 29 april passerede os den engelske flaade som bestod af 6 orlogs skibe og 2 2 fregatter. Vi havde ikke formodet at træffe Captain Køhn med skibet Rigernes Ønske her i Canalen,men  den 13de Februar saa vi ham første gang. Mit medfarende mandskab har alle gud være lovet fra Cap og hertil været friske og vel.

 Den 20. Kl 3 om eftermiddagen gik lodsen fra borde. Den 21. Observerede paa loddet ,at strømmen satte nord, laa og drev med strømmen øst, skibet var ikke til at styre. Den 30. Saa land af Norge.

Juni den 3. Pejlede Skagens kirke. Den 4. Passerede Anholt og Kullens Fyr om aftenen. Skød 2 skud efter lods. Kl 9 kom lods ombord fra Gilleleje. Kl 12 om aftenen passerede Kronborg, skød et skud men bekom ingen lods. Den 5. Kl 1 om natten passerede Veen. Kl 4 om morgenen gik til ankers, hejste flag, saluterede med 9 Kanon skud, betakket fra vagt skibet, fik lods. Passeret Trekroner og  lod kl 12 ankeret falde ved batteriet. 

Underskrevet 
Christopher Hartmann