Ugift barnefader - og fra Sønderjylland

Hvordan små detailler og lidt held giver svaret

af Jens V. Olsen


En artikel fra Årsskrift 2001 - Roskildeegnens Selskab for Genealogi og Personalhistorie


Under sit foredrag om ugifte barnefædre fortalte Erik Kann, omend med et blink i øjet, at noget af det værste en slægtsforsker kunne komme ud for under sin søgning efter forfædrene var en ugift barnefader, og især hvis denne var fra Sønderjylland.

Nu har jeg én af disse i min egen forslægt, og jeg vil benytte lejligheden til at fortælle om opsporingen af hans historie, da det samtidig er et eksempel på, hvorledes alt, hvad man kan finde af detailler, er af betydning.

Min tipoldemor (FFMM) Marie Sophie Johansdatter blev født den 5/6 1815 i Leestrup og døbt 11/6 1815 i Kongsted kirke på Sydsjælland som uægte datter af Lars Frederiksens datter Inger med udlagt barnefader Johan Frederik Hansen Møller, der tjener H. Petersen på Nyraae Mølle som møllersvend.

Et halvt år senere giftede Inger Larsdatter sig i Vordingborg kirke med ungkarlen Christen Larsen og de fik siden to sønner.

Men hvad med barnefaderen; at han har været en virkelig person ses tydeligt af, at da datteren Marie Sophie Johansdatter selv blev gift i 1837 med min tipoldefar Jens Bendixen, så blev deres to første levendefødte børn døbt Johan, altså opkaldt efter møllersvenden. Den første Johan Jensen blev kun tre uger gammel, derfor var der to med samme navn.

Barnefaderen var fra "Nyraae Mølle", som ret hurtig blev identificeret som Nyraad Mølle, der ligger ca. fire km øst for Vordingborg, hørende under Vordingborg Landsogn. Det er også i Vordingborg kirkebog, at jeg hurtigt finder, at Johan Frederik Hansen Møller blev gift i 1816 med pigen Else Hansdatter og fik to sønner med hende, nemlig Frederik Hansen Møller i 1817 og Hans Hansen Møller i 1819.

I 1822 døde Johan Frederik Hansen Møllers 8-årige stedsøn Rasmus Rasmussen, så Else havde altså også et uægte barn, før hun blev gift med Johan. Men derudover fandt jeg i mange år intet om Johan, hverken før 1815 eller efter 1822.

Lægdrullerne giver intet, for som født i et købstadssogn, skulle sønnerne ikke indskrives. Hvordan kommer man så videre?

Der var kun ét at gøre nu, nemlig at nedskrive alle detailler om Johans to sønner.

I 1819 ved sønnen Hans' dåb optræder der tre interessante faddere, nemlig husmand Holger Hansen Møller og hustru Ane Larsdatter fra Langebæk samt pigen Stine Holgersdatter.

Mon ikke Holger er bror til Johan, og Stine en niece, det må checkes.

Langebæk er en landsby, der ligger ca 8 km øst for Nyraad, og hører til Kalvehave sogn. Frem med kirkebogen for perioden 1805-20; men her finder jeg ikke noget om Holger og hans familie, men til gengæld to andre oplysninger. Den 12/5 1809 bliver en ungkarl Hans Hansen Møller gift med sognets jordemoder, enken Johanne Marie Smidt, og så finder jeg møllerdreng Johan Friderich Hansen konfirmeret i Kalvehave kirke 1808. Han tjente da i Stensby Mølle et par km sydvest for Langebæk. Det kunne være vores senere barnefader. Er han så født her?

Der findes en Johan født i Kallehave i 1791 som søn af husmand Hans Rasmussen. Denne dreng følger jeg i lægdsrullerne, bl.a. i hovedrullerne fra 1806, 1810 og 1813; men alle tre gange boende hjemme i Kallehave, ikke i Stensby, så det er næppe den rigtige. I 1806 og 1810 findes der ingen Johan Frederik Hansen i rullen.

Så må vi se, hvad folketællingerne kan give, og her findes hurtigt i 1834 i Langebæk: Husmand og møllebygger Holger H. Møller og hustru Ane Larsdatter samt en plejedatter Hansine Sindal på 10 år, men ingen Stine. Der er heller ingen Hans Hansen Møller.

I folketællingen 1845, den første tælling, hvor fødestedet er medtaget, kommer så det næste vigtige spor, for i Langebæk bor møllebygger Holger Hansen, 60 år og hustru Ane Larsdatter, 64 år, men uden børn. Han er født på Als og hun angives født i Lyngby.

Kalvehave kirkebog giver herefter, at Holger Hansen, husmand i Langebæk dør 4/11-1845, 60 år gammel. Og gårdmand i Langebæk, Johannes Hansen dør 6/3-1845, 55 år gammel, altså den "falske" Johan.

Der var et gevaldigt held, at Holger først døde efter februar 1845, da folketællingen blev lavet - ellers var jeg formentlig aldrig kommet videre.

Senere har jeg godt nok fundet skiftet efter Holger, i Bregentved Grevskabs Amtmandskab: Skifteprotokol for Præstø Amt. Dette skifte giver nyt om Johans færden efter 1822, men ikke noget fødesogn.

I skiftet efter selvejerhusmand Holger Hansen Langebæk nævnes arvingerne:

  1. enken Ane Lausdatter
  2. en halvbroder Hans Hansen Langebæk, der er død og har efterladt sig en datter, hvis navn ikke vides, men som skal opholde sig i København.
  3. en ditto Johan Frederiksen, møllersvend i Stensby, død og efterladende sig
  1. en søn Frederik Johansen, parcellist i Bakkebølle Fredskov, 28 år og
  2. en ditto Peder Johansen, væver i Snertinge, 23 år.

Den afdøde skal desuden have 2 brødre i Holsten, hvis navne og opholdssted ikke kendes.

Det gav flere spor om Johans senere færden og en slægtskreds på 5 brødre, hvoraf de tre nu kendes. De to brødre Johan og Hans var begge døde før 1845, så her ville vi ikke kunne finde noget fødested.

Hvorfor havde jeg ikke fundet Johans yngste søn Peder, som må være født ca 1822, medens Johan stadig boede i Nyraad. Jo, det var der en forklaring på, for i Vordingborg kirkebog finder jeg nu en mærkelig indførelse, idet 23/9-1823 fødes Johan Peder Johansen som søn af møllersvend Johan "Poulsen" og hustru Else Kirstine Hansdatter af Nyraad. Endelig er sønnens navn rettet flere gange til den endelige form Peder Hansen Møller. Det er altså ham.

Alle disse sidste detailler har jeg dog først fundet (i 1990) mange år efter, at jeg gik videre med at søge min barnefaders oprindelse.

Als er en rimelig stor ø, der omfatter ikke mindre end 19 kirkesogne. Der findes dog kirkebøger fra samtlige sogne fra før 1785, da Holger må være født, så der var håb, og det var bare at gå i gang.

Alle sognene på Als blev listet på grundlag af S. Nygaards bog: Danmarks Kirkebøger (Kbh 1933), som var hovedregistret på dette tidspunkt (1963).

Jeg støvede gennem et antal mikrofilm på Rigsarkivet indtil jeg en dag kiggede i Nordborg kirkebog - her var der gevinst! - Det var en af de dage, da det kildrede kraftigt ned ad ryggen, for:

23/4-1785 fødtes og 28/4 døbtes Holger Hansen, søn af snedker i Nordborg Hans Hansen Møller og hustru Anna Margrethe JesDatter.

20/10-1791 fødtes og 22/10 døbtes Johan Friderich Møller, søn af snedker Hans Hansen Møller og hustru Marie Cathrine Franzen, og

7/5-1775 døbtes Hans, søn af Hans Hansen Møller i Nordborg.

14/10-1780 viedes enkemand Hans Hansen Møller i Nordborg og pigen Anna Margrethe Jesdatter fra Holm, og 15/11-1788 viedes enkemand Hans Hansen Møller og pigen Maria Cathrine Franzen, begge i Nordborg.

Det viste sig altså, at de tre brødre fra Langebæk var født i Nordborg, og at de havde hver sin moder.

Nordals i 1649 - pilen peger

 

Herefter var det nemt at supplere med en masse slægt og rigtig mange nye aner, for Nordborg kirkebøger går helt tilbage til 1622 - og slægten kan følges hele vejen. Anetavlen blev pænt udbygget det år (1963) med en kæmpe slægt med udgangspunkt i Vestermølle ved Nordborg. Den rene mandslinie fører tilbage til Hans Christensen, der skulle være født 13/9-1643 i Gammelgaards vandmølle (på grænsen mellem Ketting og Asserballe sogne på Als), og som giftede sig til Vestermølle.

Hans sønner fik helt naturligt alle efternavnene Hansen Møller; men nu sker det særlige sønderjydske, at alle de efterfølgende generationer holder fast ved Hansen Møller som slægtnavn.

Næste kapitel af historien udspinder sig godt 25 år senere, for da kommer jeg via Hvem Forsker Hvad fra 1989 i forbindelse med en anden slægtsforsker Egon Jensen, der søger aner og efterkommere til Hans Hansen Møller i Vestermølle. Hans tipoldemor er datter af mølleren i Vestermølle Hans Hansen Møller (1789-1846), der er fætter til min forfader, snedkeren med samme navn.

Egon Jensen bringer mig via Nordborg lokalhistoriske Arkiv i kontakt med endnu en slægtsforsker Jens Hansen Møller, der bor i Augustenhof ved Nordborg, og som viser sig at være direkte mandlig efterkommer af Hansen Møller-slægten.

For at gøre historien kort, så har Jens Møller studeret slægten i mange år og havde (selvfølgelig) fundet oplysninger om alle snedkerens børn, inclusive mine tre sjællændere; men han anede ikke hvad der var blevet af dem. De forsvandt pludselig fra Als, ligesom faderen, snedkeren Hans Hansen Møller.

I folketællingen fra 1803 finder vi i flækken Nordborg, Tischlermeister (d.v.s. snedkermester) Hans Hansen Møller, 56 år 3.gang gift og hustru Maria Catherine Frantzen, 51 år 1. gang gift samt sønnen Hinrich Hansen Møller på 14 år; ingen af de øvrige findes her.

Allerede i 1810 døde Maria Cathrine Franzen som enke; men manden var ikke at finde.

Jens Møller kom hurtigt med spørgsmålet - var faderen også taget til Sjælland? - og det viste sig at være tilfældet, for den 20/9-1805 begraves på Kalvehave kirkegård møllebygger Hans Hansen Møller, 52 år gammel.

Aldersangivelsen er noget forkert, for han var knap 58, da han døde, men hvordan skulle præsten i Kalvehave kunne kontrollere den oplysning.

Den ældste bror Hans Hansen Møller døde i juni 1814 som kun 39 år gammel møllebygger i Langebæk, det var ham der i 1809 blev gift med jordemoderen; medens min barnefader Johan Frederik Hansen Møller døde 3/3-1834 som 43 årig husejer i Bakkebølle (tæt ved Nyraad), men med navnet

Johan Frederiksen Møller. Sjællænderne har ikke rigtig kunnet finde ud af den sønderjydske navneskik. I folketællingen 1834 bor i Bakkebølle (Vordingborg landsogn) i et hus nr. 32, den 46 årige "Johan Frederiksen" som husmand, der lever af sin jord - det er ikke så underligt, at jeg ikke fandt ham dér i 1963.

Snedker Hans Hansen Møller i Nordborg fik ialt 9 børn, og det må være sønnerne Jes (*1781) og Henrik (*1789), der er de to brødre i Holsten, som man intet yderligere kendte til på Sjælland i 1845.

Den historie vi kan skimte gennem alle disse oplysninger er, at omkring 1803, d.v.s. under Napoleonskrigene, da Danmark og vel især Sønderjylland var truet, så rejste de tre brødre Hans på ca. 28, Holger på ca. 18 og lillebror Johan Frederik på kun 12 år fra Nordals og til Kalvehave på Sydsjælland, hvor de slog sig ned i Langebæk med stærk tilknytning til Stensby mølle. Og faderen rejste med. Begrundelsen for rejsen har sikkert været ønsket om at undgå krig og militærtjeneste.

Faderen og de to ældste var udlærte som møllebyggere, medens lillebror måtte nøjes med at ende som møllersvend.

Hvis jeg ikke havde været så heldig, at broderen Holger var fadder for én af Johans børn og at han først døde efter folketællingen 1845, så havde jeg aldrig kunnet skrive denne historie.

Rejseruten

Møller brødrenes rejse (ruten kendes ikke)


Foreningens årsskrifter | Tilbage til foreningens hjemmeside

Opdateret: 9. okt 2015 af Jens V. Olsen - (e-mail)