Noter til "Boas Larsen og hans slægt"


Tilbage til artiklen

|

Tilbage til foreningens homepage


  1. Palæsamlingernes hefte: Roskilde og omegns Fugleskydningsselskabs skiver 1787-1899, redigeret af Lotte Fang. Her står:
    1792, 25. Juli. Jacob Olsen Elsberg (yngre Broder til Boas Larsen), Købmand og Vognmand, Ejer af Sukkerhuset i Olsgade 1791-1800. Født 1. Marts eller Maj) 1749, død 19. Novbr. 1803 i Tessebølle.
    Landskab med Solopgang. Paa Rammen:
    Fortunas Smiil og Ære,
    Jeg giærne quit vil være.
    Desværre er denne skive en af de, der blev stjå let fra Hotel Prinsen. Det har således ikke været mulig at kontrollere om han har brugt Olsen-navnet her.

    Tilbage [1]


  2. J.B.Løffler: Gravstenene i Roskilde Kjøbstad (Kbh 1885). Her finder vi som nr. 168 den fulde indskrift på Gravstenen. Indskriften er opdelt i fire felter med mange data om såvel Boas Larsen og hans hustru Barbara Smith, samt moder og svigermoder, der alle fire skulle være begravet under stenen.
    Stenen blev indkøbt umiddelbart efter Boas Larsens moders død den 2. januar 1776. Han fik skøde 1. februar 1776 på den store kalksten, der oprindeligt havde ligget over biskop Jens Andersen Lodehats grav inde i Domkirken. Den oprindelige indskrift blev slebet ud, og en ny blev udfærdiget med hjælp fra den personalhistorisk interesserede kantor i Roskilde Christoffer Giessing. Stenen er forsynet med årstallet 1780; da er den sikkert nedlagt på familiegravstedet. De supplerende oplysninger om Boas' og Barbaras dødsdatoer er senere føjet til.
    Læs mere herom i: Chr. Christensen: Roskilde-Føljetoner III (Roskilde 1931), og Lotte Fang: Det var Dengang (Roskilde 1977).

    Tilbage [2]


  3. I Roskilde Tidende 23/8-1910 har cand. mag. Nanna Lange, registrator ved Landsarkivet for Sjælland skrevet et indlæg under overskriften: Den Boas Larsen'ske Arvesag. Heri offentliggør hun, at det forsvunde testemente var fundet i afskrift i boet efter Lars Hansen Møllers enke. Lars Møller var nevø til Boas Larsen. Han havde været udkåret som "Ephorus" for et mindre familielegat, men var ikke blandt arvingerne.

    Tilbage [3]


  4. Roskilde-Føljetoner ved Chr. Christensen III. Under overskriften Boas Larsens Gravsten skriver han på siderne 133-148 ialt 5 afsnit:
    1. Boas Larsen og hans Hustru.
    2. Ung Kærlighed i Roskilde 1786.
    3. Boas Larsens Brødre.
    4. Andre Slægtninge og deres Efterslægt.
    5. Sagnet om Arven i Vallø.

    Tilbage [4]


  5. Ifølge gravstenen var han allerede i 1751, da de blev gift, forpagter på Gunderup hovedgård i fødesognet Herfølge. Her er han endnu i 1753, da Boe Larsen, forpagter paa Gunderup, hans hustru er gudmoder for svogeren Hans Hansen Møllers datter Bodil Kirstine. Ved skiftet efter faderen i 1756 er Boas Larsen forpagter paa Aastrup i Kirke-Såby sogn. På gravstenen nævnes yderligere herregårdene: Torpe (ikke identificeret), Cathrieberg i Sengeløse sogn, Trudsholm i Kirke Sonnerup sogn og Lindholm i Gevninge sogn.

    Tilbage [5]


  6. Roskilde Rådstueprotokol.

    Tilbage [6]


  7. I Folketællingen 1787 finder vi foruden Boas' og Barbaras ugifte søstre, to af Boas Larsens søsters børnebørn Inger Kirstine Møller på 26 år og Barbara Brünnich på 11 år samt Barbara Hansdatter Smiths broders stedsøn Nicolaj Bereschov på 26 år og søn Boas Larsen Smith på 18 år. De to sidstnævnte arbejdede som krambodsvende.

    Tilbage [7]


  8. Dom 3. adv (16. dec) 1714 fremstilles i Herfølge kirke Lars Jørgensens hjemmedøbte barn af Tessebølle: Boddil. I kirkebogen er senere tilføjet: "NB! Barnets Navn skal være Boë som søn og ikke som datter". Drengenavnet Bodil kendes flere steder i det nordlige Jylland. Her på Sjælland er Bodil almindeligvis et pigenavn. I Boas Larsens forslægt optræder hyppigt navnet Boe.
    Boas Larsen er sandsynligvis opkaldt efter sin farbror Boe Jørgensen, der døde 44 år gammel i august 1711.

    Tilbage [8]


  9. Oluf Larsen, søn af Lauritz Jørgensen i Tessebølle blev døbt Dom. 11 p. trin. (1. sep.) 1726 i Herfølge kirke. I kirkebogen er senere tilføjet: NB! Denne søn Ole med tilnavn Elsberg blev Handelsmand og Hørkræmmer i Kiøbenhavn paa Vestergade.

    Tilbage [9]


  10. Roskilde Domsogn (microfiche 1-270-9 blad 5/6): Anno 1803 d. 22. Novembr Afgl: Jacob Olsen Elsberg. Hand døde d: 19. Novembr. og blev begravet paa Domkirkegaardens Syndre Side d. 22 Now. og derfor betalt
    For Jorden 1 Rdl 4 mk
    Til Skolen 5 mk - 54 Aar gammel.
    Hustruen Anna Brünnich døde ifølge Hundrup d. 14/2 1803; men hendes begravelse er ikke fundet i kirkebogen.

    Tilbage [10]


  11. Josias Daniel Schmidts Levned, udgivet af Kammerraad C. Christensen i Hørsholm i Personalhistorisk Tidsskrift, 1. rk, III bd (1882). I en fodnote på side 9 omtales, at Boas Larsen var søn af en gårdmand i Tessebølle og havde 2 brødre, der førte navnet Elsberg. Oplysningen bygger på optegnelser af Christian August Schmidt, bror til Josias og brodersøn til Barbara Schmidt. Christian og Josias boede begge fra 1774 hos faster Barbara og onkel Boas, medens de gik i Roskilde Latinskole. Elsberg oplysningen må derfor tillægges stor troværdighed.

    Tilbage [11]


  12. Den 25/8 1756 begraves Lars Jørgensen af Tessebølle, æt 75, 5 måneder og nogle dage ifølge Herfølge kirkebog. For klokkerne blev givet 4 mark.

    Tilbage [12]


  13. F.E.Hundrup: Stamtavle over Familie Brünniche, i hans Fire Roeskilde Familier (1851).

    Tilbage [13]


  14. Fanny Fang: Daniel Peter Smiths erindringer. Min skoletid - fra april 1793 til april 1800. Fra Københavns Amt, 1953, pp. 55-91.
    Her skriver Daniel (p. 69) - "Elsberg mishandlede Konen og drak med Disciplene".

    Tilbage [14]


Tilbage til foreningens hjemmeside


Opdateret: 18. maj 1997 af Jens V. Olsen - ( e-mail)