Boas Larsen og hans slægtninge

af Jens V. Olsen
En artikel fra Årsskrift 1997 - Roskildeegnens Selskab for Genealogi og Personalhistorie
Afsnit: |

Vel født ...

|

Slægtsforskeren bliver pirret

|

Boas Larsen storkøbmand i Roskilde

|

Boas Larsens forældre og søskende

|

Skiftet efter Boas' far

|

Den glemte broder

|

Jacob Elsberg

|

Forslægten

|

Afslutning



Vel fød er vel en Trøst, men bedre velopdragen, vel givt er Livets Lyst, vel død giør hele Sagen.

Med disse ord resumerer Roskildekøbmanden Boas Larsen livet på den store gravsten, der ligger ved Roskilde Domkirkes nordre tårn, mellem stræbepillerne til venstre for hovedindgangen. Mange har gået forbi den store blågrønne gravsten uden særligt at bemærke den. I dag er indskriften meget nedslidt og vanskelig at læse. I forrige århundrede var man mere bekendt med den; især de af Katedralskolens elever, som ikke kunne huske årstallet for den franske revolution. De blev sendt hen til Domkirken, hvor de på et jerngitter omkring gravstenen fandt initialerne B.L. og årstallet 1789, som foruden at være årstallet for revolutionen, også var dødsåret for såvel Boas Larsen, som hans hustru Barbara Hansdatter Smith. Jerngitteret er dog forsvundet for mange år siden.
Boas Larsens gravsten Boas Larsens gravsten nord for Roskilde Domkirkes hovedindgang

Min interesse for Boas Larsen blev indledt med et brev til vores forening fra et ægtepar i Australien. De havde været i Roskilde og havde søgt efter stenen, fordi manden skulle være i slægt med Boas Larsen.

Jeg kendte ikke noget til Boas Larsen, men søgte straks oplysninger om ham på biblioteket. Først hos Lotte Fang, som omtalte en bror til Boas: Jacob Olsen Elsberg, der blev fuglekonge i 1790'erne [1]. Lokalhistorisk arkiv havde en mærkeligt udseende "Afskrift af Boas Larsens Stamtavle", som ved nøjere analyse viser sig at omtale efterslægt efter en fætter til Boas.

Jeg fandt dog efterhånden en del trykte artikler, der omtalte Boas Larsen. Den første vigtige reference var J.B.Løfflers bog om Gravstenene i Roskilde Kjøbstad [2]. Her finder vi den fulde indskrift med mange data om Boas Larsen og hans hustru Barbara Smith, såvel som om hans og hendes forældre.

Jeg sendte de umiddelbart fundne oplysninger til Australien, idet jeg gjorde opmærksom på, at jeg nok ikke ville kunne gøre mere ved sagen.

Slægtsforskeren bliver pirret.

Men - jo mere jeg fandt frem, des større blev min interesse. Der viste sig mange uklare spørgsmål og flere og flere åbenbare fejl i de trykte artikler.

En af årsagerne til den store interesse for Boas Larsens familie var flere arvesager. Boas Larsen og Barbara havde ingen børn, og man kunne ikke finde noget testamente efter dem. I midten af 1800-tallet, og senere omkring 1920, opstod der en del rygter om en uindløst millionarv efter købmanden. Dette fik mange mennesker med påstået slægtskab til Boas til at få lavet slægtsanalyser, så de kunne stille krav om en del af arven. Den tidligere nævnte "Boas Larsens Stamtavle" er uden tvivl et af de dokumenter der blev udformet i en sådan sag. Nederst på stamtavlen findes i håndskrift tallene 1921 - 3419, som sikkert er henvisning til en sagsakt (årstal og løbenummer).

Jeg vil dog med det samme sige: Der er ikke noget at komme efter ! - Boas Larsens testamente er fundet. Det blev endda annonceret allerede i 1910 [3]. Såvel fordelingen af den umiddelbare arv efter hans død i 1789, som eventuel fordeling af senere tilkommende midler, var bestemt i testamentet. Det var iøvrigt kun et mindre antal af Boas Larsens og Barbaras slægtninge, der blev begunstiget.

Den største samling af oplysninger om Boas Larsen og hans slægt findes hos Chr. Christensen i hans Roskilde-Føljetoner [4] fra 1931.

I det følgende vil jeg fremlægge, hvad jeg i mellemtiden har fundet om Boas Larsens slægt. Især forslægten, som ingen rigtig havde gjort noget ved, men også søskende og søskendebørn, hvor jeg vil supplere det hidtil trykte og også rette de misforståelser, jeg er stødt på.

Boas Larsen storkøbmand i Roskilde

Boas Larsen havde været forpagter på en lang række hovedgårde [5] inden han i 1766 købte forvalter Elias Linderods store købmandsgård i Algade (nu nr. 15). Den 3. september samme år fik Boas Larsen borgerskab i Roskilde som købmand. Han drev da handel med tømmer, grovvarer, brænding og brygning [6].

Boas Larsen og Barbara fik ikke selv børn; men de tog sig af mange af deres slægtninge. Således boede hans moder formodentlig hos dem i sine sidste leveår ligesom hans ugifte søster Birgite Larsdatter og Barbaras ugifte søster Ane Marie Hansdatter. Det vides også, at flere søskendebørn og fjernere slægtninge har haft ophold i købmandsgården [7]. Boas Larsen siger direkte om sig selv på gravstenen: Han var en Fader for Andres Børn, en Støtte for sin Familie.

Boas Larsens forældre og søskende

Når man som slægtsforsker vil finde oplysninger om den nærmeste familie til en person, så starter man gerne i kirkebogen. Ifølge gravstenen var Boas Larsen født i Tessebølle, som ligger i Herfølge sogn i Bjæverskov herred. Med få lakuner er kirkebogen bevaret fra 1645. Barbara Smith var ifølge gravstenen født i 1721 i Rødby på Falster, men her findes kirkebøgerne først fra 1762, så jeg holder mig i det følgende til Boas Larsens egen slægt.

Jeg fandt hurtigt Boas' egen fremstilling efter hjemmedåb [8] og flere af hans søskende, bl.a. den yngste broder Oluf Larsen Elsberg [9]. Der fandtes dog ingen Jacob Olsen Elsberg, som iøvrigt skulle være født i 1749, hvor Boas' moder var 63 år gammel. Hvorledes en "Olsen" skulle være bror til Boas Larsen lyder yderligere mærkeligt.

Jacob Elsberg, som fik borgerskab i Roskilde i 1779, blev gift i 1782 med enken Anna Brünnich. De døde begge i 1803. Ved begravelsen kaldes han: Jacob Olsen Elsberg [10].

En af de tidlige trykte kilder [11] omtaler, at to af Boas Larsens brødre førte navnet Elsberg, dog uden at nævne dem ved navn.

Dette århunderedes historikere kendte kun Oluf Larsen Elsberg og Jacob Olsen Elsberg, så det måtte jo være de to brødre!

Løsningen finder vi i en anden gruppe af vigtige kilder for slægtsforskerne, nemlig skifteprotokollerne.

Skiftet efter Boas' far

Landsbyen Tessebølle, hvor Boas Larsen og hans søskende var født, og hvor han fader ifølge gravstenen døde i 1756, hørte under Vallø gods. Fra dette gods findes skifteprotokoller helt tilbage fra 1652, så der må virkelig være grundlag for at udrede slægtsforholdene.

Lars (Laurits) Jørgensen døde i en alder af 75 år [12] og allerede fire dage før begravelsen indledtes en registrering og åbningsforretning i boet under Vallø Stifts Gods.

Skiftet blev sluttet den 20. sept. 1756, og enken Kirsten Olsdatter fik kongelig bevilling til at sidde i uskiftet bo, og som lauværge havde hun sin afdøde mands brodersøn: Jørgen Mouritzen. På egne og medarvingernes vegne underskrev Boas Larsen. Det er første gang, at vi ser ham bruge navneformen Boas.

Arvingerne, som listes i åbningsforretningen, var følgende:

  1. Sr. Boas Larsen, forpagter på Aastrup.
  2. Sr. Ole Larsen, hørkræmmersvend i tjeneste hos Madame Wandel på Gammel Torv i København.
  3. Birgithe Larsdatter i tjeneste hos biskop Ponthopidan, boende på Studiegaarden i København.
  4. Anna Larsdatter, gift med møller Hans Hansen i Skrodsberg Mølle i Vråby sogn.
  5. Sr. Jørgen Larsen Elsberg tidligere købmand i Køge; han er nu død og efterlader sig tre børn:
    1. Jacob Elsberg
    2. Laurinda Kirstine Elsberg
    3. Jacobine Elsberg

Den glemte broder

Skiftet afslørede således, at Boas ældre broder Jørgen (født i 1710) var den første, der brugte navnet Elsberg, uden at det dog har været muligt for mig at finde hvorfra han har fået navnet.

I Køge kirkebog finder vi, at købmand Jørgen Larsen Elsberg blev begravet 23. maj 1749 med ringning af alle klokkerne. Han var da kun 39 år gammel.

Køge Byfogeds skifteprotokol oplyser, at afgangne Jørgen Larsen Elsberg efterlod sig konen Cecilia Margrethe Einsberg og tre børn: Jacob Einsberg på 11 uger, Laurine Kirstine Einsberg på 6 år og Jacobine Kirstine Einsberg på 4 år. Her ses de tre børn forsynet med moderens slægtsnavn.

I Køge kirkebog finder vi herefter dåben for ialt fire børn af købmand Jørgen Larsen Elsberg og hustru Madame Einsperg:

  1. Laurine-Kirstine døbes torsdag 24 oktober 1743
  2. Jacobina-Kirstina døbes lørdag 16 oktober 1745
  3. Christiana-Benedicta døbes mandag 28 august 1747. Hun må være død før 1749, men begravelsen er ikke fundet i kirkebogen.
  4. Jacob Einsperg døbes tirsdag 4. marts 1749

Børnene får hverken nævnt patronym eller slægtsnavn efter faderen; men det er helt almindeligt i kirkebøgerne på denne tid.

Når Jacob i dåben får slægtsnavnet Einsperg kan det kun skyldes, at han er blevet opkaldt efter en Jacob Einsperg, som højst sandsynligt er hans morfader. De to første børn har Madame Kirstine, salig Einspergs som gudmoder, og det er højst sandsynligt deres mormor. Det er hidtil ikke lykkedes for mig at finde flere oplysninger om den ældre familie Einsperg/Einsberg, men det lykkes forhåbentlig.

Jørgen Larsen og Cecilie Margrethe Einsbergs vielse er endnu ikke fundet. Det ældste spor efter Jørgen Larsen i Køge er fra 1733, da han som "Jørgen Laursen af Kiøge" og i 1736 som "Jørgen Larsen i Køge" står som fadder for søsterens Anna Larsdatters to ældste børn i Vraaby kirke.

I Køge kirkebog finder vi den 24. februar 1741, at Jørgen Larsen KramboeMand optræder som fadder. Det har ikke været muligt at følge børnenes og moderens skæbne efter mandens død, ej heller, om hun er blevet gift igen. Hvis hun var blevet gift med en Ole, kunne denne som stedfader være begrundelse for, at Jacob havde taget patronymet Olsen; med dette er dog foreløbig kun ren spekulation.

Jacob Elsberg

Nu har vi fundet Jacob Elsbergs slægtskab med Boas Larsen; han var ikke bror, men nevø. Hans navn var ikke Jacob Olsen Elsberg, men Jacob Einsperg Jørgensen Elsberg, selvom han i de fleste kilder kun kalder sig Jacob Elsberg. Hundrup [13] nævner hans fødselsdag som 1. marts (eller maj) 1749. Da Jacob er døbt 4. marts, vil vi fremover sætte 1. marts 1749 som hans fødselsdag.

Jacob blev faderløs kun to måneder gammel; men hvad der er sket med hans familie i årene efter faderen Jørgen Elsbergs død vides ikke. Meget sandsynligt har familien i Tessebølle og omegn taget sig af dem. Jacob har nok som ung mand opholdt sig en del hos farbror Boas, og er måske udlært som hørkræmmer hos ham. Han købte en ejendom i Bondetinget, hvor vi i folketællingen 1787 finder ham som vognmand. Den 2. januar 1779 havde Jacob (Møller) Elsberg fået borgerskab i Roskilde som købmand, møller, værtshusholder, maltgører, brygger og brænder. Tre år senere giftede han sig med enken Anna Brünnich. Hende afdøde mand var iøvrigt den Elias Linderod, som Boas Larsen i sin tid havde købt købmandsgården af.

Jacob Elsberg købte i 1791 Sukkerhuset i Olsgade, hvor Roskilde Museum i dag har til huse. Fra april 1793 var Daniel Peter Smith, der iøvrigt ikke er i slægt med Barbara, i logi hos familien Elsberg i Sukkerhuset. Han har efterladt sine erindringer; men her giver han ikke Jacob Elsberg det bedste skudsmål [14]. Jacob og Anna fik ingen børn, men efter Annas død i foråret 1803 og Jacobs død i november samme år, arvede hendes eneste barn, sønnen Palle Christian Linderod dem.

Forslægten

I kirkebøgerne fra henholdsvis Herfølge sogn og nabosognet Sædder finder vi hurtigt Boas Larsens forældres dåb og derved de to bedstefædre Jørgen Hansen (Boesen) i Tessebølle og Oluf Olesen i Kanderød. Herefter bliver det noget vanskeligere.

Der foreligger dog to vigtige skifter fra Tessebølle, nemlig efter Hans Boesens stedsøn Madtz Jørgensen og efter Hans Boesens søster Karen Boesdatter. De døde næsten samtidig, begge voksne og ugifte, så det var deres søskende, både hele og halve eller hvis de var døde, så deres børn, der skulle arve. En af Madtz Jørgensens levende søskende var Jørgen Hansen, der var søn af Hans Boesen.

Den type skifter kaldes også udarvsskifter og de har meget stor betydning for slægtsforskningen, især når de er så gamle som disse to, der i øvrigt foretoges samme dag den 20. oktober 1656 hos Hans Boesen. De to afdøde boede tilsyneladende på gården og kan være døde af samme smitsomme sygdom, hvilket vi dog næppe kan få bevis for. Der er desværre en lakune i Herfølge kirkebog i 1656, så vi kan ikke finde dem der, og se deres alder.

Imidlertid afslører disse to skifter et kompliceret net af slægtskaber med mange serieægteskaber, hvor en ægtefælle dør og den overlevende gifter sig igen, og hvor der findes børn fra alle ægteskaberne. Da de fleste bor i Tessebølle og nærmeste omegn kan det ikke undre, at der også forekommer ægteskaber mellem arvingerne indbyrdes.

Det mest specielle af disse drejer sig om Boas Larsens farmor Birgitte Nielsdatter, der var født i 1646. Ved hendes dåb var hendes tilkommende svigermor fadder. Det kunne selvfølgelig skyldes, at de var naboer; men det viser sig, at hendes svigerfader, den tidligere nævnte Hans Boesen samtidig var hendes halvbroder. Det betyder, at Birgitte blev gift med sin nevø!

Boas Larsens far Lars Jørgensens mormor er samtidig hans fars farmor.

Afslutning

Man kan undre sig over, hvad der får en slægtsforsker som mig til at interessere sig for helt fremmede mennesker, som Boas Larsen og hans slægt. Personen Boas Larsen og myterne omkring ham var jo bare starten. Det har især været de uhyre komplicerede slægtsforhold, der er blevet afsløret, som det har været en spændende oplevelse at udrede.

Nu kan jeg blot håbe, at der viser sig nogle ægte slægtninge til Boas Larsen, som også kan have glæde af dette arbejde.


Foreningens årsskrifter | Tilbage til foreningens hjemmeside

Opdateret: 9. okt 2015 af Jens V. Olsen - (e-mail)