Degnen der gik på kro og spillede kort

Om de ældste led af Fanøslægten Clausen

af Jens V. Olsen
En artikel fra Årsskrift 1991 - Roskildeegnens Selskab for Genealogi og Personalhistorie

I Chr. IV's sidste leveår var befolkningen i Nordby på Fanø i knibe. De havde problemer med deres degn, derfor indsendte 4-5 fanøboere et klagebrev til biskoppen i Ribe 1. Brevet er i en moderniseret form trykt i N.M.Kromanns: Fanøs Historie 2. Brevet indledes således:

"Kære hr. Bisp boende i Ribe. Gud give eder en god dag og bevare eder fra al ulykke med eders hustru og børn, her timeligt og hisset i himmerige evindeligt,
Amen.
Kære hr. Bisp. vi giver eder til kende, at her er en stor almis på vores land Fanø. Af børn og ungdom er der over de fire snese store børn, og flere her udi samme. Somme farer til havs om sommeren for at fiske og er så gamle og kan ikke et ord af deres katekismus og børnelærdom."

Degnen kan ikke tage sig sammen til at holde skole, som han burde hver søndag morgen før kirkegangen. Han viser sig kun en enkelt gang om året, som der står i brevet, for at høre på de, der kan noget. De børn der intet kan, dem lærer han heller intet.

Ved gudstjenesten svigter han også ofte, så når der ingen er i kirken af de, der ellers plejer at synge, så må præsten selv synge og svare sig selv og sige Amen og hvad andet, degnen ellers burde svare.

Som forklaring siger brevet:

"det gik ikke så til, hvis det ikke var så venligt fat med degnen og præsterne: men degnen og den unge præst,
de har to søstre, og det er den gamle præst hans datter begge
, derfor går det så uskikkeligt til i sognet" 3.
Degnen og kapellanen var altså gift med to af præstens døtre.

Der gives en række eksempler på degnens fraværelse, selv ved en bispevisitats, hvor provsten måtte fungere som degn under gudstjenesten.

Fanøboerne beder bispen hjælpe til "at vi måtte få en anden degn, der vil holde skole ... at vi kunne få vore børn lært i bogen".

Det må da være muligt at få en, der er væsentlig bedre end den nuværende degn "derfor lad ham bruge sine kort og kanden og kroeri og lad os få en degn, der kan være ved kirken og skolen, så vore børn kunne lære noget i bogen".

 

Degnen.

Degnen hed Claus Lauridsen Wind og var født ca. 1603 4. Han døde i 1671 og blev fulgt i embedet af sin søn Claus Clausen Wind. Hvornår han var kommet til Fanø vides ikke, men i lensregnskaberne for 1633/34 ses i sagefaldslisten, at Claus Lauridzen er tinget for jomfrukrænkelse og må betale 3 ort i bøde. Det er sandsynligvis Claus Wind, der er kommet for nær til præstens datter, som han derefter er blevet gift med. I 1634 fødes Claus Winds datter Kirsten.

Claus Wind var tilsyneladende først blevet degn omkring 1635, da Claus Degn for første gang nævnes i sandtoldregnskaberne. I årene 1633-35 nævntes en Jens Degn og inden da Knud Jensen Degn.

De forsømmelser, som han anklages for i brevet, ser ikke ud til at forårsage nogen ændring i hans situation. Han fortsatte som nævnt i embedet helt til sin død.

Vi kender ikke navnet på Claus Lauridsen Winds hustru; men hun hed sandsynligvis Karen, et navn der ofte går igen i de følgende generationer. Af Claus Wind og (Karen) kendes mindst 7 børn og en meget stor efterslægt. Som nævnt ovenfor blev Claus efterfulgt af sin søn Claus Clausen Wind, der sikkert var opkaldt efter morfaderen, og som selv blev fulgt af sin søn Anders Clausen Wind som degn i 1701 5.

 

Præsten.

Den gamle præst hed Claus Pedersen og var født i Ribe omkring 1570. Hans forældre var skipperen Peder Pedersen og Lene Clausdatter 6. De boede i Grønnegade og var begge døde inden 1604, da Claus Pedersen og hans søster Karen med hendes mand Niels Jensen gav afkald på forældrenes bolig til fordel for deres anden søster, der var gift med skipperen Søren Mikkelsen.

Hr. Claus Pedersen Ripensis blev ordineret den 13. januar 1602 som kapellan for den gamle sognepræst Søren Trugelsen, der havde været ved embedet i Nordby på Fanø i over 30 år 7. Søren Trugelsens hustru Karen døde den 2. april 1603 og han selv døde den 24. april 1610 8, hvorefter Claus Pedersen blev sognepræst. I 1606/07 fæstede han en toft, som Hr. Søren overlod ham, og 5. maj 1607 fik han kongebrev på kronens part af korntienden af Ballum sogn. Denne indtægt var allerede i 1587 blevet givet til Søren Trugelsen. Claus Pedersen var forudset til efterfølger for Hr. Søren efter dennes død og har højst sandsynligt været gift med en datter. Denne teori forstærkes af, at vi kender en Søren Clausen, der utvivlsomt er søn af Claus Pedersen og således opkaldt efter Søren Trugelsen.

Claus Pedersen kunne sin latin. Det fremgår bl.a. af den indskrift, som han har forfattet til Nordby kirkes altertavle fra 1622 9 og fra præsteindberetningen til Ole Worm i 1638. I 1651 indsendtes til Kancelliet en "Designation paa Gaarde, Bol og Tiendeydere" 10. Her nævnes Claus Pedersen stadig som sognepræst; men han har for sin alderdoms skrøbelighed og kaldets besværligheds skyld fået en kapellan, så der nu er to præster i Nordby, som lever af tienden. Claus Pedersen nævnes i sandtoldregnskaberne helt frem til 1654/55; men er sandsynligvis død et par år forinden.

 

Kapellanen.

Kapellanen hed Niels Jacobsen og det er ham, der underskriver den ovennævnte designation med ordene:

Dette at vere en richtig forteignelse paa preste
Renten och Decimanterne i Nørby Sogn paa
fanø, efter voris Kiere høy Øffrigheds befal-
ning Vidner jeg Underschr: Norby Die 24 Martij 1651.

Ægrotante et petente Domino Claudio
Petrio loco Pastor senphit Nicolai
Jacobi Ecclesia Norbyanæ Comminister
manu sua 11 .

 

Hr. Niels havde allerede i 1641/42 fæstet tredieparten af en toft. I 1645 fødes hans datter Gørethe og i 1649/50 fæstede han et hus. Vi kender ikke navnet på hans hustru, vi ved kun, at hun var datter af Claus Pedersen. Det blev dog ikke Niels Jacobsen, der fulgte Claus Pedersen som sognepræst, for den 13. december 1652 fik hæderlig og vellærde Hr. Hans Hansen Riber som præst ved Nordby kirke tildelt kronens part af korntienden af Ballum sogn, som de forrige præster havde haft 12.

Hvad der blev af Niels Jacobsen, og om Hans Hansen Riber var gift ind i familien vides ikke.

 

Efterslægten.

Navnet Claus optræder ikke i kilderne vedrørende Nordby sogn, før end Claus Pedersen og siden Claus Lauridsen Wind kommer til. Alt tyder på, at samtlige Claus/Clausen/Clausdatter i Nordby i de følgende 100 år kan føres tilbage til disse to.

Ifølge de trykte kilder kendes kun et barn af Claus Pedersen, nemlig sønnen Hr. Peder Clausen Fanø, der blev student fra Ribe skole i 1630 og i 1633 sognepræst i Aal sogn efter sin svigerfader Hr. Niels Phillipsen. Peder Clausen havde i sit andet ægteskab en datter Elisabeth Pedersdatter, der syslede med digterkunsten og var gift med Niels Heebo ejer af st. Hebo i Janderup sogn. Deres datter Anna Nielsdatter Heebo blev gift med Hans Nielsen Paludan og derved stammoder til slægten Paludan 13.

Den Lene Clausdatter, der dør i 1673, 69 år gammel, er med stor sandsynlighed datter af Claus Pedersen. Hun er født ca. 1604 og opkaldt efter hans moder. Lene var gift med Hans Winthersen, der nævnes blandt decimanterne i 1651. Den 25. feb. 1686 gav Hans Winthersens og Lenes børn og børnebørn afkald på yderligere arv efter Lene til fordel for ham. Som fuldmægtig optrådte Lenes bror Jens Clausen, der derfor også må være søn af præsten Claus Pedersen 14.

Af øvrige børn af præsten kendes Søren Clausen, som i 1640/41 belå Anne Christensdatter 15. Endelig nævnes i kirkebogen Zidsel Clausdatter, født i 1623 16. Det kan være hende, der blev gift med Niels Jacobsen (kapellanen).

Blandt Claus Lauridsen Winds børn kan ud over degnen Claus Clausen Wind nævnes Peder Clausen, som var født ca. 1640 og døde før 1697. Han nævnes i 1680 som Claus Clausens bror 17. En sønnesøn af ham er den Peder Clausen (født 1703), der blev Nordby sogns første sognefoged, efter at Fanøboerne havde købt deres fødeø til selveje i 1741.

Allerede i 1700-tallet kendes over et hundrede efterkommere, så i dag er vi, som er efterkommere efter den gamle præst og hans letsindige degn mange tusinder.

 

Slægtsoversigt.

       
Peder Pedersen g. Lene Clausdatter
Søren Trugelsen g. Karen
|
|
  Claus Pedersen (Ripensis)   sandsynligvis gift med   n. Sørensdatter
    Lene Clausdatter (c.1604-1673) g. Hans Winthersen - 8 børn
   
Peder, Bodil, Maren, Dorte, Mette, Lene, Zitzel og Maren
    Peder Clausen Fanø (o.1605-eft.1679) g.l Lisbeth Nielsdatter - 1 barn (Niels)
    g.2 Maren Nielsdatter - 1 barn (Lisbeth)
    (Karen) Clausdatter g. Claus Lauridsen Wind - 6 (8) børn
   
Kirsten, Laurids, Lisbeth, Peder, Anne, Claus, (evt. Gregers og Jens)
    Jens Clausen (o.1620-eft.1686) g. Mette - 4 børn
   
Claus, Anne, Niels og n.(navn ukendt)
    n. (før 1625) g. Niels Jacobsen - 1 barn (Gørethe)
    Zitsel (1623)


Lisbeth Pedersdatter (Fanø), barnebarn af Claus Pedersen

 


Noter.

1.  Landsarkivet i Viborg (LAV): C4-303. Ribe bispearkiv, modtagne breve. Klagemaal offr Degnen paa Fanøe. Accessi 7. Jan. 1648.
tilbage
2.   N.M.Kromann: Fanøs Historie, Esbjerg 1933-34. Genudgivet af Bygd. 1982. (FH) bd. 2, side 501. Teksten er her normaliseret og afviger på enkelte punkter fra originalen.
tilbage
3. Den fremhævede, genealogisk meget vigtige sætning mangler hos Kromann. Han har tilsyneladende ikke forstået betydningen og har derfor udeladt den.
tilbage
4.   Claus Lauridsen Wind stammede måske fra Ribe, hvor han kunne være søn af borger og snedker Lave Jensen Wind.
Mere sandsynligt var han søn af Laurits Andersen Wind, der var født i Hjortlund, og tog borgerskab i Ribe den 30. okt. 1601.
En broder til Claus kunne være Anders Laursen Wind, der i 1640 boede i Krogsgaard i Allerup i Sneum sogn. (NB! se efterskriftet nedenfor).

tilbage
5. Claus Clausen Wind underskriver degneeden 19. dec. 1672, medens Anders Clausen Wind underskriver degneeden 5. april 1701 (LAV: Ribe Bispearkiv, Bispens Edsbøger C4-805 hhv. C4-806).
tilbage
6. LAV: B 85 A: Ribe Byfoged Tingbog 1604, fol 39v-41v. Denne kilde er først nævnt hos Bue Kaae (se note 7).
tilbage
7. Bue Kaae: Peder Hegelunds Almanakoptegnelser, Ribe 1976 (PHA). Bd. II, s. 220
tilbage
8. PHA nævnte datoer.
tilbage
9. Den latinske tekst på altertavlen er nedskrevet i Nordby sogns Liber Daticus, der stadig findes hos præsten. En dansk oversættelse findes i (FH) bd. 2, side 427 f.
Se i øvrigt Danmarks Kirker: Ribe amt, side 2123. Også udgivet i særtryk: Kirkerne på Fanø.

tilbage
10. Rigsarkivet (RA): Danske Kancelli (DK) B 121. Sognepræsternes Designationer etc. b: Ribe Stift.
tilbage
11. For den aldrende og bedende Hr. Claus Pedersen, dette steds sognepræst underskriver Niels Jacobsen kapellan til Nordby kirke med egen hånd.
tilbage
12. RA: DK B.78. Jydske Registre anf. dato.
tilbage
13. Blandt efterkommerne kan nævnes slægtsforskeren Paul Hennings, hvis bog Slægtsforskning dannede grundlaget for Fabritius og Hatt: Håndbog i slægtsforskning. Se Øvrigt Paul Hennings: Anetavle for fire søskende Hennings (Kbh. 1917) og L.F. la Cour: Slægten Paludan (1935).
tilbage
14. LAV: B87-2. Fanø Birks tingbog fol. 67b f.
tilbage
15. RA: Riberhus Lensregnskaber, Sagefald. Søfren Clausen optræder i øvrigt som Ottemand på Fanø Birketing bl.a. den 22. februar 1683 (LAV: B87-1, fol. 112b).
tilbage
16. LAV: C568-5. Nordby sogns kirkebog regnes for Nørrejyllands ældste, startende i 1611.
Det er nu noget af en tilsnigelse. De ældste optegnelser findes forrest i degnens eksemplar (bog. 5), indledt med:
"Optegnelse paa de Nafne, som findis i min sl. Oldefaders Bog, som var Præst til Fanø Kirke i forrige tider."
Det drejer sig altså om et udtog af Claus Pedersens nu forlængst forsvundne kirkebog, som barnebarnet (betegnelsen oldefader svarer til nutidens bedstefader) degnen Claus Clausen Wind har foretaget. Det afsløres direkte af jeg-formen i de efterfølgende optegnelser om ham selv og hans børn.
De gamle optegnelser står indført uden datoer, år for år, dog ikke i ren rækkefølge og med en del huller i perioden 1611 til 1646. Især den sidste indførelse i 1639: "Dorthe min egen hustru" er betegnende. Senere benævnes hun som Claus Clausen Winds hustru Dorthe Sørensdatter, som var født juleaften 1639.

tilbage
17. LAV: B87-1, fol. 62. Fans Birks tingbog 19. februar 1680.
tilbage

Efterskrift (maj 2007).

De seneste års intense studier af tingbøger og skattelister fra Ribe i perioden 1575-1660 har sandsynliggjort Claus Lauridsen Winds forslægt.
Han er uden tvivl søn af købmanden Laurits Andersen Wind i Ribe (født omkr. 1575 i Hjortlund, død 1617 i Ribe) og hustru Kirsten. (Bemærk at Claus Winds ældste datter hed Kirsten).
Laurits og Kirsten havde fire børn født i årene efter 1601, nemlig Claus, Anders, Marine og Margrethe.
Børnene nævnes i 1622, da Kirsten som enke solgte familiens hus i Hundegade.
Laurits Andersen Winds fader hed Anders Wind og boede i Hjortlund som gårdmand.
Han nævnes i 1578 vedr. en sag om nogle enge i Hjortlund. Året efter blev han indkaldt til bytinget i Ribe på grund af sønnen Jes' udskejelser i forbindelse med et markedsbesøg.
Anders Wind havde mindst fire sønner: Jens, Jes, Laurits og Søren Andersen Wind.
Jens blev snedker i Ribe og efterfulgtes efter sin død i 1600 af sønnen Lave Jensen Wind.
Den ovenfor i note 4 omtalte Anders Laursen Wind hed i virkeligheden Anders Lauesen Wind og var søn af snedkeren.


Foreningens årsskrifter | Tilbage til foreningens hjemmeside

Opdateret: 9. okt 2015 af Jens V. Olsen - (e-mail)