Hvor boede de - Roskilde 1787

En "samkøring" af tre forskellige kilder.

af Jens V. Olsen


En artikel fra Årsskrift 1996 - Roskildeegnens Selskab for Genealogi og Personalhistorie


Afsnit:

Folketællingen 1787

|

Grundtaxten 1791

|

Brandtaksationen 1791

|

Et eksempel

|

Afslutning


Folketællingen 1787.

Når man tager en af de velkendte slægtshistoriske kilder i hånden, som f. eks. Folketællingen fra Roskilde 1787, ser man hele byens befolkning opremset familie for familie [1]. Folketællingen har også gadenavn og foruden et løbende familienummer også et husnummer. Gadenavnene virker rimeligt velkendte, idet tællingen starter med Hestemarkedet, "Uden for Kiøbenhavns Port", Adelgaden, Torvet, Skomager Gaden, Støden og Ringstedgaden o.s.v. Folketællingen omfatter ialt 318 familier. Den ender ved Klosterhusene, der lå ved den nuværende Dr. Margrethesvej på Det adelige Jomfruklosters grund.

Der er ingen tvivl om at registreringen begynder ved Hestetorvet, som vi kalder det i dag. Adelgaden er selvfølgelig Algade. Torvet er sikkert en del af Stændertorvet, som vi kalder det i dag, selv om vi ved, bl. a. fra fotografier fra omkring 1900, at der lå huse, hvor vi idag har en stor åben plads. De øvrige gadenavne kender vi endnu i dag.

Med en kopi eller en udskrift af den gamle folketælling rejser der sig hurtigt et spørgsmål. Hvor boede familierne egentlig, og hvorledes var deres huse indrettet.

Folketællingens: daglejer Niels Mortensen i Hestemarkedet, hus nr. 165, familie nr. 5 siger egentlig ikke så meget.

Der findes dog en anden kilde, der er omtalt i mange beretninger om Roskilde for 200 år siden, nemlig Ehlers kort over Roskilde fra 1791.

Grundtaxten 1791.

Der er tale om to store kort [2], hvor hver enkelt husgrund er indtegnet og forsynet med et nummer med en antydning af de enkelte bygningers placering. Tegningerne er bilag til den egentlige grundtaxt [3], en detailleret gennemgang af hver enkelt jordstykke med angivelse af ejerens navn samt en opmåling af husene og skellinierne til henholdsvis gader og naboer. Endelig er grundenes areal angivet sammen med en beregning af grundværdien. Der er ialt 247 numre, idet en række ubebyggede vænger er registreret med egne numre.

Hensigten med grundtaksten var selvfølgelig at skabe en vurdering af grundværdien som udgangspunkt for en løbende beskatning.

For os er i første omgang kortet meget oplysende, for her kan vi umiddelbart genfinde gaderne og se et groft rids af de enkelte ejendomme.

Grundtaxten har selvfølgelig også gadenavne, og her finder vi i rækkefølge: Først den nordre side af "Uden Røde Port", Hestemarket og Adelgaden, Olsgaden - øster side, Munkebroe Gaden, Olsgaden - vester side, Kirkestrædet. Videre ad Adelgadens nordre side til Torvet o.s.v.

Det ville da være alle tiders, hvis vi umiddelbart kunne henføre folketællingens familier til de enkelte huse.

Det er desværre ikke helt så let. Folketællingen har husnumre; men de er helt forskellige fra grundtakstens numre. Selvfølgelig er der en hel del, der umiddelbart kan sammenføres fordi foketællingen også forløber systematisk gennem byen. En lang række navne kan umiddelbart sammenlignes i de to kilder. Således finder vi den tidligere nævnte daglejer i grundtaksten i Graabrødre Stræde, nr. 184, hvor han har et hus med have på sydsiden af gaden op ad Gråbrødre Kirkegård.

De større ejendomme i Algade identificeres også let, f.eks. folketællingens familie nr. 47 i hus nr. 141 og 142: Carl Christian Rosted, privilegeret Værtshusholder. Grundtaksten har som nr. 14: Madme Roested i "En Herberger Gaard med Have, Prindsen kaldet". Det er det nuværende Hotel Prinsen. Her ser vi, at navnet er mindst 200 år gammelt. Vi ser her det problem, at der er fire år mellem de to kilder; Carl Rosted er død (i 1787), og nu (1791) sidder enken tilbage.

Vi finder mange tilfælde, hvor ejendommen har skiftet ejer i de mellemliggende år, og meget mere besværligt bliver det for den store del af Roskildes befolkning, der ikke selv ejede deres huse, men som boede til leje. I enkelte tilfælde nævner grundtaksten både ejer og lejer ved enkelte af disse huse. Men en komplet sammenføring er ikke mulig på dette grundlag.

Heldigvis findes yderligere en vigtig kilde, der gør det muligt at løse den stillede opgave. Det drejer sig om Roskilde bys brandtaksationer.

Brandtaksationen 1791.

Som grundlag for en tvungen brandforsikring fortoges periodisk en detailleret gennemgang og vurdering (taksering) af samtlige huse i byen [4]. Brandtaksationen skete hvert tiende år, således i årene 1761, 1771, 1781 og 1791. Taksationen fra 1761 har sin egen nummerering; men fra 1771 har man fastlagt husnumrene, d.v.s. samme hus har samme nummer i de forskellige taksationer, og nu opdager vi en meget vigtig detaille.

Det er brandtaksationernes husnumre, der er indført i folketællingen [5].

Brandtaksationen [6] er meget detaillereret. Hvert enkelt hus gennemgås minutiøst med angivelse af byggemåde og indretning, så en ejendom let fylder både fem og ti sider i taksationsprotokollen.

En vigtig detaille er, at brandtaksationen har angivet såvel gadenavn som ejerens navn og erhverv. Taksationen starter med nummer 1 på Torvet og fortsætte ud ad Skomagergaden og Ringstedgade, og først meget senere kommer vi gennem Algade ud til Hestemarkedet. Der er ialt 232 husnumre.

Da taksationen fra 1791 er samtidig med Ehlers grundtakst og begge har ejernes navne angivet, er sammenføringen mellem disse to kilder meget lettere. Helt uden problemer er det dog ikke, men her hjælper folketællingen så. I dag vil jeg sige, at vi har en sikker sammenhæng i de tre kilder og har en krydsreferenceliste, der tillader os at gå fra den ene kilde til den anden, så nu er det bare at vælge en tilfældig familier i folketællingen, så fortæller grundtaksten med sit kort præcis, hvor de boede, og brandtaksationen fører os indenfor i husene, så vi næsten kan se det hele for os.

Et eksempel.

Vi tager folketællingen og ser på den familie, der følger umiddelbart efter værtshusholder Rosted i Prinsen. Det drejer sig om familie nr. 48: Købmand Boas Larsen med hans hustru og et stort hushold. De har ingen børn, men en af hans søstre og en af hendes søstre samt fire fjernere slægtninge boende, nemlig en søstersøns datter, en søsterdatters datter, en broders stedsøn og en brodersøn. De to sidste arbejder som krambodsvende. Dertil kommer ikke mindre end 9 tjenestefolk, hvoraf den første er møllersvend.

Vi kan ikke finde Boas Larsen i grundtaksten, fordi han og hans hustru allerede døde i 1789 [7]; men husnummeret 143 i folketællingen viser i brandtaksationen, at købmandsgården er overtaget af købmand Jacob Kornerup [8], som derefter findes i nr. 13 i grundtaksten.

Udsnit af Ehlers kort fra 1790

På kortet ser vi et stort bygningskompleks som nabo til Prinsen, men på den anden side af Rosenhavestrædet. Der er tale om et stort firelænget kompleks med en stor have mod det nu forsvundne Skanderborg Stræde. Målene på grunden kan vi se i grundtaksten, men mange flere datailler kommer frem, når vi studerer brandtaksationen.

Her finder vi, at: Forhuset til gaden består af 23 fag, to etager højt hus i ege bindingsværk med murede vægge og stentag med en kvist på fire fag øverst. Den underste etage er indrettet til 3 stuer, et kammer, en forstue med indgang fra gaden, forsynet med en sirligt beklædt dør med et gittervindue over. Derefter følger et "kramboe" kammer og en port til indkørsel fra gaden med porte for og et pakhus samt en indkørsel til hestemøllen, hvori vi finder et aflukket betjent kontor og stalderum til 3 heste med behørige porte og døre for.

Overalt er der bræddegulve. De 2 værelser er betrukne (d.v.s. tapetserede) og påmalede. I kramboden og storkammeret findes faste diske og reoler. I den ene stue er en aflukket forstue med udgang til gården samt under hovedtrappen en indelukket skænkekælder, hvori der er en fast seng. Overalt er der hollanske døre med behørige "gerichter" og beslag. For kramboden er en dobbelt dør med en "ziirlig" skur over samt indvendig med 2 glas døre for og en indelukket trappe med opgang til træskokammeret på øverste etage.

I forstuen er der en italiensk trappe med opgang til anden etage, som er indrettet til 5 værelser, med en lang gang og et indelukket loftsrum, hvorover er loft med opgang fra gangen. Overalt i værelserne er der bræddegulv og fornødne døre med hollandske beslag.

Under bygningen findes en grundmuret kælder, hvælvet og brandfri på 7 fag, hvortil der er nedgang fra gaden med lemme for. Så er der endnu en grundmuret kælder på 3 fag, hvortil der er nedgang fra gården med lemme for.

I hele bygningen er der 17 fag dobbelte vinduer med engelske rammer og glas og 20 fag dobbelt i bly samt 2 fag med lemme i og 6 fag andre vinduer, som tillige med betræk, paneler og krambod samt døre og lofter er malet med oliefarve, såvel ind- som udvendigt. I denne bygning er 2 skorstene, hvorunder står 2 to etagers vindovne. Over den ene er en pyramide og ellers behørig rør. En to etagers- og en enkelt vindovn med behørig tromle og rør. Denne bygning er vurderet for 2900 Rdl.

Med samme detailleringsgrad fortsættes gennem alle de andre bygninger, hvor vi bl.a. finder såvel hestestalde som 3 kostalde. I sidelængen langs Rosenhavestrædet findes bryggerhuset med alle nødvendige redskaber, både til ølbrygning og til brændevinsbrænding. Her finder vi også den grundmurede brønd med jernpumpe.

Familiemedlemmerne har uden tvivl boet i forhuset, medens tjenestefolkene havde fem senge i et folkekammer i et af baghusene.

Alt ialt er datidens købmandsgård en meget stor virksomhed. Det er ikke så underligt, at der skulle så mange folk til, og møllersvenden har selvfølgelig ansvaret for hestemøllen, der iøvrigt har dobbelt kværn med rhinske sten.

Afslutning

Boas Larsens hovedbygning er ikke helt forsvundet, selv om meget er ændret, især facaden mod Algade.

Forhuset i Algade 15 set fra gården (ca. 1899)

Prøv at gå gennem den smalle indgang i Algade 15 til den såkaldte Bryggergård og se tilbage, og dér ser vi den dag i dag et to etagers bindingsværkshus omtrent som på billedet her. En del af den store indkørsel er idag inddraget til forretningslokaler.

Hvis man vil "besøge" bygningen et stykke ind i 1800-tallet, kan man læse i Roskilde Jul 1928, hvor Jacob Kornerups barnebarn Sophie Lindhardt (1834-1921) fortæller: Fra den gamle Købmandsgaard.


Foreningens årsskrifter | Tilbage til foreningens hjemmeside

Opdateret: 9. okt 2015 af Jens V. Olsen - (e-mail)