Forleden dag fik jeg et brev fra en slægtsforskerkollega, der kender min interesse for Fur. Da jeg læste brevet, løb det mig koldt ned ad ryggen - det er en fornemmelse, som I sikkert også har oplevet, når man pludselig ser løsningen på et kompliceret problem.
Jeg troede ellers, at jeg gennem mine mange års arbejde med indsamling af kildemateriale om Fur havde udtømt de fleste muligheder. Jeg vidste dog, at der eksisterede en skattemandtal fra 1660, som jeg endnu ikke havde fundet på arkiverne.
Det drejer sig om en Kongeligt Paabuden Kopskat (d.v.s. personskat) på Mand- og Quindekøn, gamle og unge til afregning juleaften 1660. Jeg havde for mange år siden set den omtalt af Svend Aakjær i hans artikelserie "Fly Gaarde". Her kalder han den "Mandtal paa Kopskat 1660" (Rigsarkivet: "Mandtals-Regnskab paa den til Sivert Brokkenhus indbetalte Hovedskat til Jul 1660 fra Aalborg og Viborg Stifter (udtagne af Lensregnskaberne)"). Med udgangspunkt i denne omtale, har jeg flere gange forespurgt på både Rigsarkivet og Landsarkivet i Viborg; men helt uden resultat, ingen kendte den - indtil forleden dag.
Min hjemmelsmand skrev helt uopfordret, at han havde en kopi af "Brockenhuus' kopskat 1660" fra Sallingområdet - og så fik jeg straks fat i telefonen, for at høre hvad denne mandtal egentlig indeholdt, og fik et par dage senere en kopi af listerne fra Fur og Selde.
Mandtallen findes i Rigsarkivet i den særlige gruppe, der hedder "Militære regnskaber 1545-1763(99)" og har arkivnummer: IV. d. 40. e.
Anledningen til skatten er selvfølgelig landets store udgifter i forbindelse med krigene med Sverige, hvor "Gøngehøvdingen" - Svend Poulsen er en af de aktuelle personer. Det, der gør mandtallen særlig interessant for os slægtsforskere, er dog, at det er den første ekstraskat, der omfatter hele befolkningen, både mænd og koner, børn, tjenestefolk og logerende - og i mange tilfælde er de alle nævnt ved navn i mandtallen. Landbefolkningen skulle betale 8 skilling for hver eneste person i husholdet.
De ekstraskattemandtaller, der findes indtil 1650-erne og videre fra 1672 og frem er ikke nær så omfattende; her er det kun enkelte persongrupper, der er skattepligtige, og det er oftest kun familieoverhovedet, der er nævnt ved navn.
Udsnittet nedenfor viser hvorledes mandtallen fra Fur er opbygget med de enkelte hushold, hvor der er separate kolonner for manden, kvinden, sønnerne, døtrene og tilsidst tjenestefolk og logerende.
Et sammenhold med andre kilder viser, at mandtallen for Fur (og den for Selde i Nordsalling) er næsten komplette, hvad angår mænd og koner, idet dog næppe alle børn er medtaget. Man kan tænke sig, at præsten har undladt at nævne børn i de mindre bemidlede familier.
Den bevarede liste er lensskriverens samlede afskrift af præsternes indberetninger. Det ses af, at der er benyttet samme skrift i listerne fra Skivehus Len, og de enkelte sogne følger efter hinanden på de samme blade. Da det er en afskrift, kan der forekomme fejl og misforståelser; men min vurdering er dog, at der er meget få direkte fejl.
Mandtallen er så detailleret, at jeg vil sammenligne den med en folketælling. Derfor er den af så stor betydning, især i et tilfælde som Fur, hvor kirkebogen først begynder med fødsler fra 1690. I mit eget tilfælde, fandt jeg otte nye kvindelige aner og fik bekræftelse på tre andre. Endvidere har listen givet bekræftelse på en del teorier; men giver selvfølgelig også anledning til en række nye. Alt i alt er der tale om en væsentlig styrkelse af den genealogiske viden om slægterne på Fur før kirkebogens start og helt tilbage til 1600-tallets begyndelse.
Der er selvfølgelig en række problemer omkring anvendelsen af en sådan kilde. Der er ingen stedsangivelse ud over sognenavnet, og der er ikke angivet noget om personernes alder.
Et endnu uafklaret spørgsmål er, hvorvidt der er bevaret mandtaller fra hele landet, eller om det kun er Aalborg og Viborg stifter, der er bevaret - det skal afklares ved et kommende besøg på Rigsarkivet.
Desværre ser det ud til, at en del sogne mangler helt, og ikke alle er lige så detaillerede, som Fur og Selde. Af en maskinskreven indholdsfortegnelse over sognene i Salling ses, at der mangler lister fra 10 ud af 37 sogne. Mærkværdigvis mangler f. eks. Aasted, der er anneks til Selde, og derfor havde samme præst.
Mit budskab med denne artikel må være, ud over at give oplysning om en vigtig kilde, også at fortælle, at man skal forfølge ethvert spor. Selv "gamle og garvede" slægtsforskere kan blive glædeligt overraskede.
Efterskrift.
Et besøg på Rigsarkivet har bekræftet, at mandtallen dækker en stor del af landet. De jydske landsdele er mest ukomplette, idet vi helt mangler Midt- og Vestjylland. Mandtallerne for København, Sjælland og Lolland m.m. samt Fyn er ret komplette. Generelt kan dog siges, at ikke alle mandtallerne har navnene på koner og børn med.
Note:
I artiklerne om Fly Gaarde, der er trykt i Skivebogen 1919-22 beskriver Svend Aakjær, hvorledes han igennem brug af en lang række forskellige kilder opbygger en landsbyhistorie fra nutiden og tilbage til før år 1600.
I Fortid og Nutid (bd. 4, 1923) har Svend Aakjær skrevet: Dansk Landsbyhistorie 1844-1600. Det er en kortfattet praktisk vejledning byggende på erfaringer fra Fly Gaarde, og som kan anbefales enhver slægtsforsker, der har forfædre på landet. Her opregnes en lang række utraditionelle kilder af almen betydning.
Sidstnævnte artikel er genoptrykt i "Lokalhistorie - Rigshistorie", udgivet 1967 af Dansk Historisk Fællesforening.